italiensk Tag

Bruschetta med radicchio og mozzarella

IMG_4385

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. (mere…)

Spaghetti and meatballs

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! (mere…)

Melanzane parmigiana

IMG_2159

Første gang jeg smagte Melanzane Parmigiana var på Carlo Liberatis dejlige restaurant i Aalborg, Il Mulino. Carlo er siden rykket videre fra Il Mulino. Han er en virkelig dygtig kok og har givet mig mange dejlige spise-oplevelser. Den aften, jeg fik denne ret, var ekstra mindeværdig, da det var en smuk sommeraften og vi sad i restaurantens hyggelige gårdhave med rødternede duge og nød middagen. Bortset fra de andre aalborgensiske gæster kunne vi lige så godt have siddet i Rom den aften.
Den aften spurgte jeg Carlo hvordan han lavede retten og dette er min version.

Melanzane Parmigiana betyder aubergine med parmesan og er skiver af aubergine lagt sammen i lag med tomatsovs og parmesanost. Den spises traditionelt som antipasti eller som tilbehør til en hovedret, men den kan sagtens spises for sig selv. Jeg er meget vild med auberginer – de har sådan en lidt røget og kød-agtig smag, som er meget tilfredsstillende – og tomater er, som jeg tidligere har skrevet (se indlæg om tomater i olivenolie), noget jeg ville tage med mig på en øde ø. (mere…)

Rustik suppe med kartofler og kikærter

IMG_2658

Nu kommer vi ind i årstiden, hvor supper gør godt. Hvis man har gået og småfrosset lidt hele dagen, er der næsten ikke noget bedre end en varm skål suppe – og ikke mindst selve det at gå og hygge sig med at lave den.
Denne suppe kunne man lige så godt sidde og spise på et simpelt osteria i Italien, eller måske hjemme hos Mamma efter en hård dags arbejde i vinmarken… Det er rigtig bondemad. Rustikt, billigt og nærende og utroligt tilfredsstillende!

(mere…)

Crostini med Stracchino, salsiccie og pebersalsa

124

En af mine yndlingsrestauranter i København er den italienske Famo 51. Her er der kun én menu, som alle får, og jeg elsker det, for nogle gange er det bedste at læne sig tilbage og ikke tage stilling til noget. Menuen er klassisk italiensk opbygget med først en overdådig parade af antipasti, derefter pasta eller risotto, hovedret og dessert. Det er især antipasto’erne jeg er forelsket i på Famo 51 og en aften derinde fik jeg en hapser med brød og pølse på en blød, frisk og mild ost, jeg ikke havde smagt før og hvis navn jeg ikke fik fat i.
Jeg har så brugt lang tid på at fundere over, hvilken ost der mon var tale om, og forleden, hvor jeg besøgte det italienske supermarked Supermarco, fandt jeg ud af det! Osten hedder Stracchino og er en blød komælksost, der spises ung. Smagen minder om en blanding mellem bøffelmozzarella og den cremede midte af en Tallegio. Jeg har ikke fundet osten andre steder endnu, men jeg håber den kan fås flere steder, for den er værd at smage. (mere…)

Pasta med cremet broccoli

IMG_2175

Som seriøs pasta-elsker går jeg ind for den italienske måde at servere pasta på – med en behersket mængde sauce. På den måde kommer saucen – eller hvad man nu serverer sin pasta med – ikke til at dominere, men komplementerer pastaen. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvilken pasta man vælger til hvilken sauce. Til en tyk, cremet og ikke ret flydende sauce, som denne broccolicreme, synes jeg en stor, kraftig pasta passer godt til . Her har jeg valgt pipe rigate, som er en type rør, der er lukket i den ene ende. Rigate betyder at pastaen har riller, hvilket er med til at holde saucen fast. Kæmpe conchiglie (skaller), rigatoni eller penne er også fint til denne type sauce. (mere…)

Kantarel risotto

Jeg har en god veninde, der er verdensmester til at finde kantareller. Hun har nogle top hemmelige kantarelsteder i Nordjylland, og hun ved præcis bag hvilke træer og på hvilke skråninger, de små gyldne svampe skal findes. Jeg har været med hende på svampejagt, og selv om vi har været venner siden 8. klasse, og jeg mener vi kan stole 100% på hinanden, kørte hun mig alligevel rundt i cirkler og på vildspor, inden vi parkerede i skoven, for at jeg ikke skulle kunne finde det hemmelige sted igen. Og jeg garanterer, at jeg på ingen måde vil kunne finde vej til den lille hemmelige stikvej i skoven, for jeg er nemlig ret dårlig til natur… Men jeg bærer ikke nag, for hvor er det dejligt at spise svampe, man selv har fundet i skoven. Total overskudsfølelse!

(mere…)