italiensk Tag

Gode råd om trøfler

trøfler

I lørdags var Peter og jeg på madmarked i Firenze (se videoindlæg her), hvor vi købte trøfler, som vi havde med os hjem i håndbagagen. Vi købte en hvid og to sorte og begge var fra Toscanas eget trøffelområde, San Miniato, som ligger nær Pisa. Siden har der duftet – nærmest hørmet – i vores køleskab. (mere…)

Mother – fed New Yorker stemning i Kødbyen

Mother antipasti

Jeg har lige været i New York. Næsten.

Nede i den restaurant og bar boomende Kødby på Vesterbro er der åbnet et ny sted, Mother. Mother er et nede på jorden, italiano pizza-joint, med sent åbent (køkkenet har åbent til kl. 1 i weekenden) og masser af mennesker.

Jeg var der en fredag først på aftenen sammen med Peter og stedet var allerede propfyldt og helt vildt stemningsfyldt.
Mothers pizzadej er lavet på surdej, hvilket gør dejen sejere i det og giver den mere smag. Man har virkelig lyst til at spise al dejen (og det gjorde jeg også), fordi den smager så godt. (mere…)

Fettuchine med kantareller

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. (mere…)

Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… (mere…)

Tak til Italien, sol og tomater!

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? (mere…)

De bedste pølser er hjemmelavede

For nogle år siden holdt mine forældre en stor pølsefest for alle mine venner, hvor vi brugte en sommerlørdag på at lave diverse forskellige hjemmelavede pølser, som vi så grillede og spiste om aftenen sammen med en masse kolde fadøl. Det var for det første helt vildt sjovt at sige, at man skulle “lave pølser” og for det andet var det bare så fedt at være sammen om at lave noget fra bunden. På det tidspunkt havde ingen af os den store erfaring med pølsemagning, og pølserne blev heller ikke helt perfekte. Siden har vi fundet ud af, at der er nødt til at komme en del fedt i en pølse, for at den er saftig. Sådan er det bare og der er ingen grund til panik – bare lad være med at spise pølser hver dag! Til gengæld er der ingen mel eller andre slags bindemiddel i og slet ingen tilsætningstoffer eller andre suspekte ingredienser.

Der er ikke meget pænt at sige om langt de fleste pølser, man kan købe i Danmark. De er simpelthen for ringe, fyldt med dårlige ingredienser, alt for meget mel og diverse tilsætningsstoffer. Desuden er de så fintmalede, at det er som at spise en hudfarvet melbolle. Du har ingen chance for at finde ud af, hvad der egentlig er i, og det er i det hele taget i de fleste tilfælde et affaldsprodukt. Selvfølgelig findes der bedre varianter. Kålpølser smager godt og visse slagtere producerer også pølser af rigtig god kvalitet.

Jeg er vild med italienske og franske rå pølser, hvor du kan se hvad der er i, fordi farsen er ret grov i det, og hvor der ikke er tale om et produkt, hvori man prøver at gemme alle mulige underlødige ingredienser. Den bedste måde at få en god kvalitetspølse på, er ved at lave den selv. Så ved du præcis, hvad der er i, og de smager helt vildt meget bedre end (danske) købepølser. Det er slet ikke så indviklet som man skulle tro, men det er bedst at være to om det. (mere…)

Enomania – lykke fra Piemonte og Bourgogne

   

Enomania er det helt rigtige sted at gå hen, hvis du er nørdet omkring vin.
Damiano Alberti, som før har været restaurantchef på Paustian ved Bo Bech, kører stedet sammen med sin kæreste (hustru?) Charlotte Skov Bak, og den aften jeg var der, var Damianos svigerfar også på gulvet som tjener. Det er hyggeligt med familiedrevne restauranter.
Enomania har mest fokus på vinen, men de har også en menu med rustikke norditalienske retter. Vi fik først en tallerken med skinke og pølse. Dernæst seriøst god ravioli med ricotta og spinatfyld, smør og salvie (jeg ved godt jeg er en pasta-nørd, men det var altså VIRKELIG lækkert! Silkeblød, og meget tynd – næsten gennemsigtig – pasta, og så er smør og salvie altså virkeligt gode venner inde i min mund). Så en perfekt risotto med ragout af blæksprutte og så langtidsbraiseret kalvekød med karl johan svampe og polenta, og til dessert en helt enkelt appelsin semi-freddo. Ærlig og dejlig mad uden nonsens. Og så serverede de en vildt lækker olivenolie til brødet, som smagte dejligt frisk og grønt og græsagtigt. Lirys Olio Extra Vergine fra Luigi Tega i Ubrien. Den importeres af Adriat Vinimport, og  kan den købes i vinbutikken Enoteca. Jeg fik lov til at købe en flaske med hjem fra Enomania den aften og har siden hældt det på næsten alt.  (mere…)

Jordskokkerisotto med kammuslinger

Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld. 
Og dog.  
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen – for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). (mere…)