Jeg købte mig et ret stort hokkaidogræskar, som jeg indtil videre har brugt til en kage og til et super lækkert foccacia. Der er stadig en trediedel tilbage, men det bliver uden problemer brugt, for der er så meget, man kan med et græskar. (mere…)
En aktivitet, jeg elsker, er at stå og glane i helsekostbutikker. I nærheden af hvor jeg bor, ligger der flere gode, store helsekostbutikker med et kæmpe udvalg af sunde øko-produkter. Men af og til kan man gå lidt kold i, hvad man egentlig skal stille op med tørret ananas og speltflager. Det har jeg svaret på: lav din egen müesli!
Det der med sundhedsflip i januar er jeg åbenbart ikke ret god til. Så hvis du er på kur, så gem denne opskrift, til du igen er klar til kage, for jeg har nemlig bagt dejligt bananbrød.
Hver gang jeg køber en klase bananer, får jeg aldrig spist dem allesammen au naturel, fordi jeg bedst kan lide dem når deres skind er helt gult uden brune pletter overhovedet. Lige så snart de bliver rigtigt modne, har jeg ikke lyst til at spise dem som de er – men så er det jo, at de bliver gode at bage med.
Banan og chokolade er jo et klassisk match – bananmadder med mørk pålægschokolade under er vildt lækkert (men brug ordentlig pålægschokolade – både Irma og Føtex’ Princip-serie laver gode versioner med tykke skiver) og jeg kan godt lide at bage bananbrød med chokoladestykker i. Det kan dog også have en tendens til at blive for meget eller lidt vammelt. For at undgå det, kommer jeg lidt syltet ingefær i (mere…)
Mira og Fitness World – for dem der kender mig godt, er det måske ikke lige den mest åbenlyse kombination. Og jeg er heller ikke tilhænger af Raw-bevægelsen eller andre former for ekstremisme. Men jeg lever jo bl.a. af at lave “dameblads-mad”, hvilket jeg elsker, selv om det ikke er genren hvor man vælter sig i store kødlunser og flere pakker smør. På trods af mit image som kødpige, så spiser jeg masser af vegetariske og sågar kaloriefattige retter . Det er bare ikke noget, jeg nødvendigvis gør i forbindelse med en decideret kur, men bare fordi den mad jeg har lyst til den dag, tilfældigvis er vegetarisk eller fedtfattig eller hvad det nu er. (mere…)