hotel Tag

Frokost på smukke Kokkedal Slot

_1190413s

I sidste uge kørte jeg en tur nordpå til Kokkedal Slot, hvor jeg var inviteret til frokost. Jeg vidste faktisk ikke, at der overhovedet fandtes et slot i Kokkedal, men op ad golfbanen ligger der sørme et utroligt smukt slot – se selv. Kun en halv time fra København.

Og så er det oven i købet netop blevet sat i stand til den helt store guldmedalje. Hold kæft, hvor var det bare flot og gennemført lækkert. Og med ret internationalt islæt. Ikke på sådan en upersonlig Hilton-agtig måde, men på en larger-than-life agtig måde med store armbevægelser på sådan en classy-britisk-landadel måde. (mere…)

Morgenmad på Hotel d’Angleterre

_1180469s

I går var jeg til premiere på relanceringen af Hotel d’Angleterres fantastiske søndagsbrunch, som jeg før har lovprist. En vidunderlig luksusoplevelse fuld af champagne og lækre småretter, som jeg er meget glad for er kommet tilbage til byen efter en alt for lang pause. Det er nu ikke brunch det skal handle om nu – det skriver jeg om senere. Her og nu vil jeg bare lige fortælle om den morgenmad, jeg spiste i fredags – også på d’Angleterre.  (mere…)

Restaurant Marchal – let og fin frokost på d’Angleterre

marchal

Det er efterhånden noget tid siden, jeg var til frokost på Hotel d’Angleterres nyåbnede Restaurant Marchal. Jeg er simpelthen blevet så dårlig en madblogger på det sidste – det er nogle gange svært at finde timer nok i døgnet, synes jeg. Men jeg kan jo overhovedet ikke tillade mig at spise på en nyåbnet, spændende restaurant, og så ikke fortælle jer om det, kære læsere. Better late than never (mere…)

Bella Sky Bar: Ikke god nok brunch

Bella Sky brunch

Har du lagt mærke til det store nye hotel ude ved Bella Centret? Det hedder Bella Sky og er en del af Comwell gruppen. Jeg var forbi til brunch og efterfølgende spa i søndags. For tiden køres der nemlig et tilbud, hvor man for 450 kr. får champagne brunch i Sky Bar på 23. etage og adgang til hotellets spa i bunden af hotellet. Brunchen for sig koster 295 og er inklusiv kaffe, the og et glas champagne. Jeg prøvede pakken sammen med min veninde Trille, og vi var vældig tilfredse med spa-delen men fælt skuffede over brunchen…

(mere…)

Lækkert B&B i Piemonte: Fior di Farine i La Morra

La Morra

Dette er den smukke by La Morra, som ligger i Barolo i Piemonte. Det er her nogle af Italiens bedste vine kommer fra og området omkring La Morra er hvor de mest feminine Baroloer kommer fra.

Peter og jeg har længe talt om, at besøge Piemonte. Vi drikker rigtig meget italiensk vin, og især Nebbiolo druen er en af vores favoritter (for de mindre vinnørdede læsere, er det den drue, man bruger til bl.a. Barolo og Langhe). Vi kørte til Piemonte efter vores knap 2 uger i huset i Tourrettes sur Loup, og det mest latterlige og samtidig fantastiske var, at det faktisk kun tog 3 timer at køre der fra og til La Morra. Latterligt fordi vi jo burde have gjort det for længe siden.

Der er så smukt i Piemonte. Store vidder med små bakketoppe, og på disse bakketoppe ligger de kendte vinbyer som La Morra og byen Barolo. Der er vinmarker overalt, og der hvor der ikke er vin, er der skov eller hasselnøddetræer. (mere…)

Krems: Dejlig vin og mad i Østrig

Loisium

Jeg oplever så meget på min sommerferie, især madmæssigt, for maden spiller altid hovedrollen, når Peter og jeg er på ferie. Så jeg har simpelthen så meget at skrive om på bloggen, at jeg er helt bagud. Til gengæld er det super dejligt at have tid til at blogge oftere end jeg plejer. (mere…)

Brunch på D’Angleterre – en billig luksus

For et par måneder siden var jeg på tøseweekend på et spa-hotel i Sverige – Hotel Tylösand (som faktisk er ejet af Roxettes Per Gessle!). Mens vi sad der i boblebadet og spiste rå grøntsager kom vi naturligvis til at tale om mad. Det startede med at jeg fabulerede løs om min kærlighed til de store bøffer på MASH, hvilket førte til at vi arrangerede næste tøseweekend til at foregå her i København med særlig fokus på mad. Så snart jeg kom hjem fra Sverige ringede jeg til D’Angleterre for at bestille bord til deres famøse søndagsbrunch. Det her var 2 måneder siden og allerede der var der kun ét bord tilbage. Man skal altså planlægge søndagsbrunchen i god tid.

I søndags oprandt så endelig dagen. Efter en kød- og alkoholtung fredag og lørdag med pigerne (vi var selvfølgelig på MASH) havde vi brug for at sidde i behagelige møbler med et glas champagne i hånden og masser af service. Og det var lige hvad vi fik på D’Angleterre. Brunchen fungerer som buffet. Som udgangspunkt er jeg stor modstander af brunchbuffeter, hvor horder af grovsultne danskere vælter oven i hinanden efter blød bacon og blege cocktailpølser. I det hele taget kan brunch være en rodet affære med alt for mange ting på tallerkenen på én gang. Men sådan er det ikke på D’Angleterre. (mere…)