Efter jeg fik kontor i Bageriet på Nørrebro er jeg begyndt igen at komme en del på Nørrebro. Det har ellers ikke ligget så meget på mine daglige ruter, men nu er jeg tilbage igen og det er så hyggeligt. Jeg nyder at cykle gennem Blågaardsgade, Ravnsborggade og nogle gange Elmegade, der er så hyggelige og fyldte med fine små butikker og sjove madsteder. (mere…)
I går lavede jeg mange ting.
Jeg arbejdede om formiddagen og bagefter var jeg en tur forbi Nørrrebrø for at hente tre kilo kæmpe hvid-grønne asparges fra aspargeskongen af Lammefjorden, Søren Wiuff, som havde afleveret dem til mig hos en veninde. Når jeg nu alligevel var på Nørrebro, kunne jeg lige så godt prøve bánh mì fra stedet af samme navn i Elmegade. (mere…)
I går var jeg til premiere på relanceringen af Hotel d’Angleterres fantastiske søndagsbrunch, som jeg før har lovprist. En vidunderlig luksusoplevelse fuld af champagne og lækre småretter, som jeg er meget glad for er kommet tilbage til byen efter en alt for lang pause. Det er nu ikke brunch det skal handle om nu – det skriver jeg om senere. Her og nu vil jeg bare lige fortælle om den morgenmad, jeg spiste i fredags – også på d’Angleterre. (mere…)
Det her var sådan lidt et forsøg, men er du crazy, hvor smagte det bare overgodt. Jeg har kaldt retten eggs benedict med stenbiderrogn, men det er jo ikke rigtigt eggs benedict. F.eks. har jeg her kogt ægget smilende i stedet for at pochere det, og der er heller ikke ligefrem spidskålsalat i en klassisk eggs benedict. Men det er jo lige meget. Tag den her som en forårsversion, der er lige til at sætte på påskebordet til frokost eller brunch. (mere…)
Det har været en sløj uge for mig. Jeg har været hårdt ramt af en ond forkølelse, der er kommet i forlængelse af 2 ugers sæl-hoste. Ikke charmerende, og det har ikke hjulpet at jeg var ude 3 aftener i træk i sidste uge. Nu er weekenden heldigvis snart over os, og så håber jeg at kunne restituere, så jeg er klar på næste uge, der bl.a. byder på et besøg på Umami og en fabulous fundraisingmiddag på Odd Fellow Palæet for grøntsagsanarkisten Søren Wiuff,
Vi havde brunchgæster i går, og til den lejlighed havde jeg skaffet et dusin kæmpestore limfjordsøsters. De var knaldfriske og smagte vildt godt – af en frisk blæsevejrsdag ved Vesterhavet. Med en klat friskpisket hollandaise og et drys purløg, så var det altså lige sagen sammen med et glas cremant som start på en ellers klassisk søndagsbrunch med vennerne. Luksus!
Okay venner. Jeg har fået et nyt yndlings-morgenmadssted i København. Madklubben Steak, som jeg i forvejen er fan af for deres store, mandige bøffer, lækre fritter, perfekte bearnaise og utroligt søde betjening, har åbnet op for morgenmad og frokost. Kortet er så cool – der er ikke noget pis med brunchtallerkner med skiver af rød peberfrugt og lamme osteskiver. Næh nej. På Madklubben Steak har man rigtig morgenmad. Du kan få to blødkogte æg med toast (se det perfekt kogte æg øverst i indlægget), du kan gå amok i waffles eller french toast, du kan få en full english med bønner og det hele, eller du kan overdose på smør med en vanvittig eggs benedict (som jeg selvfølgelig gjorde) – og meget meget andet. Det er fantastisk! (mere…)