hakket kød Tag

Chili con carne med butternut squash

Min chili con carne blev simpelthen så lækker forleden, hvor jeg sådan set lavede den som jeg plejer, men tilsatte ovnristet butternut squash. Det gjorde retten ekstra sødmefuld og lækker, og vi droppede risene til – men dem kan man nu sagtens spise til alligevel. Du kan også bruge andre slags græskar – f.eks. hokkaido. (mere…)

Gode frikadeller af godt kød fra Hindsholmgrisen

frikadeller

Man kommer ikke uden om frikadeller. De dukker op på middagsbordet igen og igen, fordi alle elsker dem. Men heldigvis kan de varieres i det uendelige, så man aldrig bliver træt af dem.

I efteråret skrev jeg en artikel i Gastro om den bæredygtige restaurant Nose2Tail i København. I den forbindelse tog jeg til Fyn for at besøge manden, der leverer Nose2Tails lækre, økologiske frilandssvinekød fra Hindsholm, der nu også kan købes i supergrønthandleren, Din Baghave(mere…)

Spaghetti and meatballs

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! (mere…)