Nogle gange er brændt godt. Den ristede, let brændte smag klæder for eksempel løg og kål helt vildt godt. Det skal kun være en anelse brændt, men så giver det altså også noget. (mere…)
Jeg fik en stor sæk kartofler af en bondemand fra Lammefjorden, som jeg laver opskrifter for. Han har fået eneret på at dyrke kartoffelsorten Antonia, som er en nydelig og lys kartoffel med fast kød, lidt henad en aspargeskartoffel i konsistens, men måske lidt fastere og med en lækker smør-agtig og sødmefuld smag. Den lavede jeg denne fyldige, lune efterårssalat med (mere…)
En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.
Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen. (mere…)