frokost Tag

Schønnemann – billeder fra onsdagens mandige frokost

schønnemann

I onsdags mødtes jeg med en veninde til en syndig frokost på mit favoritsmørrebrødssted i København: Restaurant Schønnemann.

Besøget var ikke relateret til Copenhagen Dining Week – vi var bare to sultne damer, som spiste frokost. Og det var altså planlagt på forhånd, for man kan ikke bare spankulere ind på Schønnemann og forvente et ledigt bord. Restauranten er farligt populær og det er absolut nødvendigt at bestille bord . (mere…)

Gode frikadeller af godt kød fra Hindsholmgrisen

frikadeller

Man kommer ikke uden om frikadeller. De dukker op på middagsbordet igen og igen, fordi alle elsker dem. Men heldigvis kan de varieres i det uendelige, så man aldrig bliver træt af dem.

I efteråret skrev jeg en artikel i Gastro om den bæredygtige restaurant Nose2Tail i København. I den forbindelse tog jeg til Fyn for at besøge manden, der leverer Nose2Tails lækre, økologiske frilandssvinekød fra Hindsholm, der nu også kan købes i supergrønthandleren, Din Baghave(mere…)

BLT sandwich med rosmarin-dijon mayo

BLT

Peter synes, jeg laver de bedste madder i verden. I weekenderne, hvor vi nogle gange har tid til at lave ingenting, er hans yndlingsbeskæftigelse at pløkke aliens eller svanse rundt i et eventyrland og slås med monstre – altså på Xboxen. Jeg dalrer imens rundt og tænker på mad, og på et eller andet tidspunkt går jeg i køkkenet og laver nogle madder til os.

Sidste weekend var det lækre BLT’s der kom ud af lørdags-afslapningen, og Peter blev utroligt glad, da jeg satte denne tallerken foran ham – så glad, at han pausede sit eventyr spil et øjeblik – og det er altså ikke hvad som helst, der kan få ham til det! (mere…)

St. John Bread and Wine i London

st johns bread and wine

Jeg har ligesom lidt hængepartier fra min juletur til London i december. I hørte om vores besøg på dejlige Bull & Last, som bl.a. var location for bogreceptionen til Nomas nye kogebog og som jeg var meget glad for. Men vi spiste jo også alt muligt andet. Blandt andet var vi på noget af en schlepp (yiddisch for en besværlig tur) ud til Spitalfields Market, som vi kom ud til fra vores posh neighborhood i Mayfair ved at tage en tube til Liverpool Station. Lige omkring stationen er der ikke spor lækkert, men når du kommer over på den anden side af Spitalfields Market – som den dag, vi var der, bare var en stor samling boder, der solgte grimt tøj – er der faktisk ret hyggeligt og lidt som i en mindre engelsk by. (mere…)

Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

 

kronborg

En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.

Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen(mere…)

Courgette tærte med ricotta

courgette tærte

For nylig var der en lille artikel om mig og min blog i Alt for damerne. Det handlede om hvordan jeg var kommet i gang med bloggen, hvorfor jeg skrev og hvordan det havde ændret mit liv. Der var et par billeder af min mad, bl.a. en courgette tærte, som der så siden er flere, der har spurgt mig om opskriften på.

Det var en tærte jeg lavede, mens vi var i Sydfrankrig sidste år, og jeg fik bare aldrig skrevet om den. Den er super nem, fordi jeg snød og brugte købt mørdej, og fordi den laves uden brug af tærteform. Verdens nemmeste lige at smække sammen, og der er højsæson for courgetter lige nu, så se at få spist nogle af dem. Tærten her er perfekt til et let aftensmåltid sammen med en salat, eller som en frokostret, del i en buffet eller til picnic. (mere…)

Toscana: på besøg hos Il Cipresso – Vin Santo, olivenolie, osteria og agriturismo

Il Cipresso

I juni var jeg på en pressetur i Toscana, hvor jeg blev kartet rundt i en bil fra den ene ende af Chianti til den anden, for at se regionen og smage på dens produkter. Ikke det værste job…

Jeg besøgte mange vinproducenter og agriturismo’er (gårde, som udlejer værelser eller lejligheder), men et sted, som jeg stadig tænker på, var vineriet Il Cipresso nær Arezzo.  (mere…)

Æggekage med friske majs

Foto: Line Klein

 

Det er nu majsene er gode, så se at få spist nogle af dem. De friske majs er så søde, sprøde og lækre, og man kan bruge dem til meget.

Til Alt for damerne lavede jeg denne lækre, fyldige æggekage med majs, feta og estragon. Min fotograf var helt vild over den og har siden lavet den hjemme med stor succes – især hos hendes børn (børn er ofte ret vilde med majs – det er nok sødmen). (mere…)

Nordisk mad: røget laks med rugbrødskrymmel og rygeost

Foto: Line Klein

 

I weekenden var Peter og jeg til venne-komsammen i Jylland, hvor en flok af mine gamle gymnasievenner mødtes. Mens alle børnene løb rundt og skreg og hvinede og gejlede hinanden op til ekstreme lydniveauer, gemte jeg mig i køkkenet og lavede mad til os alle sammen. Forretten hentede jeg inspiration til fra en af mine egne opskrifter, som tidligere har været i Alt for damerne, nemlig denne meget nordiske ret (det er jo moderne) med røget laks, rugbrød og rygeost. Det er en supernem ret, den er hurtigt lavet og den kan bruges både som forret, til frokost, buffet og tapas. (mere…)