I går spiste min ven Jacob og jeg på Les Trois Cochons på Værnedamsvej. Den dag, jeg flyttede fra Aarhus til København for 11 år siden, spiste jeg med mine forældre på Les Trois Cochons om aftenen. Dengang var restauranten ret ny og vist nr. 2 i rækken af Cofocos restauranter. Nu har stedet fået en makeover og det er blevet så fint! (mere…)
Jeg blev lidt bekymret, da en af mine yndlingsrestauranter, Famo 51, pludselig skiftede navn til Carne. Det er et af de steder, jeg er kommet allerflest gange, for jeg bliver tilsyneladende aldrig træt af det enkle, italienske landkøkken, hvor råvarerne er i centrum. (mere…)
Da jeg var lige op over – og også forbi terminsdatoen – med Otto, gik Peter og jeg helt vildt meget ud og spise. Det var jo med at komme ud, mens tid var.
Nu har vi jo lækre Otto, så det med lige at smutte ud kræver lige lidt mere planlægning end livet før børn. Men en frokost kan man jo altid lige få klemt ind. Og i går var vi forbi vores lokale Frederiksbergbistro, Sans Souci, hvor vi kommer jævnligt. (mere…)
Det føltes som et strejf af den store verden, da Wagamama i sin tid åbnede sin første danske filial i Tivoli. Jeg prøvede Wagamama for første gang som teenager i London, hvor jeg spiste der med mine forældre. Vi havde åbenbart meget lidt kendskab til japansk mad på det tidspunkt, for jeg kan huske, at vi fik edamamebønner først og ikke vidste hvordan, vi skulle spise dem. Som de største bonderøve sad vi der og prøvede at pille bønnerne ud af bælgene med fingrene, i stedet for bare at tygge dem ud, som vi jo nu ved, at man skal. Tænk, hvis nogen fandt ud af, at jeg en gang var så dårligt inde i det japanske køkken. Pinligt! (mere…)