Formel B Tag

Perfektion i køkkenet – nem opskrift på Formel B mad

AEG Formel B 

I mandags var jeg til et dejligt arrangement i Nikolaj Kirke – kirken midt i København, som ikke længere fungerer som Guds hus, men i stedet som kunsthal. Her havde AEG Electrolux opsat et stort flot køkken, for de skulle nemlig lancere deres nye køkkenserie, som kvadradisk og praktisk hedder Neue Kollektion. Jeg har selv to AEG ovne i mit eget køkken fra 2006, som jeg er glad for, så det var spændende for mig – ikke kun som mad-nørd, men også som AEG-ovn-ejer – at se den nye kollektion. 

Et køkken er en arbejdsplads, hvor der skal produceres mad, så redskaber og arbejdsplads skal være funktionelle og velfungerende, og det er AEGs udgangspunkt, når de designer og udvikler og sikkert også grunden til, at jeg selv valgte ovnene der fra i sin tid. For at vise os, der var mødt frem til lanceringen, hvordan man kan bruge sit køkken som en professionel og skabe perfekte måltider derhjemme, var kokken Morten Paaske fra gourmetrestauranten Formel B mødt op. Morten er netop udlært kok til topkarakter og har bl.a. være i lære hos super-restauranten Alinea i Chicago og medlem af det danske junior kokkelandshold. Altså en af danske gastronomis kommende stjerner. (mere…)