Vi er stadig på påskeferie i Nordjylland. I går havde vi besøg af min fars gode ven, og jeg stod for middagen. Vi fik først det, der nok bliver årets sidste stenbiderrogn, serveret helt klassisk med creme fraiche og purløg fra haven. Bagefter en vidunderlig kamsteg af Duroc-gris, som mine forældre køber fra Søgaards Gårdbutik. Det er noget af det mest velsmagende svinekød, jeg har fået, og de er simpelthen så søde på gården. Vi har været der før og vise Otto køer og heste, så den lille storbydreng kunne møde dyrene i virkeligheden. (mere…)
Det er højsæson for forårets artiskokker lige nu. Godt nok har artiskokker flere sæsoner, alt efter type, men lige nu bugner det i hvert fald med smukke grøn-lilla artiskokker hos grønthandlere og supermarkeder hernede i Sydfrankrig.
Jeg lavede en utroligt lækker ret i går aftes af en buket unge artiskokker. De er lidt mindre og man kan spise hele dets indre, når bare man skærer de yderste blade fra først – modsat en “voksen” artiskok, hvor man ikke kan spise skægget, der sidder over artiskokkens bund – i de fine unge artiskokker, er den inderste del så blød, at det hele kan spises. (mere…)
Det her var sådan lidt et forsøg, men er du crazy, hvor smagte det bare overgodt. Jeg har kaldt retten eggs benedict med stenbiderrogn, men det er jo ikke rigtigt eggs benedict. F.eks. har jeg her kogt ægget smilende i stedet for at pochere det, og der er heller ikke ligefrem spidskålsalat i en klassisk eggs benedict. Men det er jo lige meget. Tag den her som en forårsversion, der er lige til at sætte på påskebordet til frokost eller brunch. (mere…)
Så går folk rundt og bliver forgiftet af at spise liljekonvalblade, fordi de tror det er ramsløg! Lad mig lige gøre det klart, at ramsløg dufter og smager af hvidløg eller purløg. Så hvis de grønne blade ikke dufter sådan, så er det nok ikke ramsløg, og så skal du ikke spise dem!
Man kan bruge de herlige ramsløg til så mange ting. Jeg laver pesto af dem, kommer dem i wokretter og pastaretter, man kan lave kryddersmør med dem og meget mere. I aften har jeg planer om at komme dem i en grøn lasagne med spidskål og bechamelsauce og forleden dryssede jeg dem på en skoldhed pizza bianca med kartofler og spinat, hvor de gav den lækreste, grønne og purløgede friskhed. (mere…)
Lige siden jeg besøgte Rose Bakery i Paris for et år siden, har jeg med jævnligt mellemrum grådigt fantaseret om deres perfekte lemon-orange loaf, som jeg spiste en tyk skive af en solrig formiddag i Le Marais. Jeg elsker kager og desserter med citron og har længe drømt om at lave den perfekte lemon loaf – en citron-sandkage med tyk glasur over.
(mere…)
Man kan faktisk også bruge selve stenbider fisken – ikke kun rognen. De røgede stenbidere er ret billige og har en dejlig, fed røgsmag.
Prøv denne nemme rillettes af stenbider og stenbiderrogn. Eminent til en hapser eller på et stykke smørrebrød til en lækker frokost. (mere…)
Ja, det er marts, og det er skønt. Især i dag, hvor solen har skinnet og man har fået en snert af forår i luften. Men marts er også en ond snydemåned, hvor man er klar til at sige farvel og tak til vinteren og lade foråret komme ind, men hvor der alligevel altid lige kommer en led omgang sne og sjap og ødelægger det hele for os. (mere…)
Jeg sagde det sidste år, og nu siger jeg det igen: husk nu stenbiderrognen!
Sæsonen er over os, og de fine lyserøde skattebasser ligger hos fiskehandlerne og venter på at komme med dig hjem. I år er der – i hvert fald i København – en del arrangementer i forbindelse med stenbiderrognen. (mere…)