Det føltes som et strejf af den store verden, da Wagamama i sin tid åbnede sin første danske filial i Tivoli. Jeg prøvede Wagamama for første gang som teenager i London, hvor jeg spiste der med mine forældre. Vi havde åbenbart meget lidt kendskab til japansk mad på det tidspunkt, for jeg kan huske, at vi fik edamamebønner først og ikke vidste hvordan, vi skulle spise dem. Som de største bonderøve sad vi der og prøvede at pille bønnerne ud af bælgene med fingrene, i stedet for bare at tygge dem ud, som vi jo nu ved, at man skal. Tænk, hvis nogen fandt ud af, at jeg en gang var så dårligt inde i det japanske køkken. Pinligt! (mere…)
I sådan noget mørkt regnvejr, som der er i dag – og faktisk fra nu af og til det bliver forår – har jeg ekstra meget lyst til mad med masser af krydderier i. Det frisker lige op og giver et eksotisk pift midt i alt det grå.
Jeg elsker arabisk mad og det er vildt nemt at lave en ret god efterligning af ægte shawarma derhjemme. (mere…)
Måske husker du, at jeg i sommer var til en middag med calabriske specialiteter. Calabrien er Italiens støvlespids – helt ude ved snuden – og i øvrigt tak fordi Berlusconi nu er trådt af – jeg kommer ikke til at savne hans spray-on hår.
Men tilbage til Calabrien. Det er et sted, jeg gerne vil besøge en gang. Jeg elsker det simple, rustikke syditalienske køkken. (mere…)
Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!
Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd :-)) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. (mere…)
Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.
Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.
En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt. (mere…)