Deviled eggs – amerikanske djævleæg til påskefrokosten
Min mor er amerikaner, og derfor dukker der af og til nogle amerikanske retter op i mit køkken. Deviled eggs er en af dem og en ret (hvis man kan kalde noget så simpelt en ret) jeg siden jeg var barn har været ret vild med. De er “deviled” fordi de er spiced lidt op med karry og sennep – man kan selv styre om de skal være stærke eller milde – nogle kommer tabasco i for ekstra spicyness. Man finder tit deviled eggs på buffeter til fester og til picnics i USA, og så er det også en tilbagevendende ret på mange bar-menukort – altså en hapser, man kan bestille til sin øl eller drink i en bar.
Her i Danmark gør de sig blandt andet rigtig godt på et påskefrokost-bord – f.eks. som tilbehør til sildene eller for sig selv. Man kan også spise dem med rejer eller stenbiderrogn til.
Deviled eggs har i en periode været upopulære, da man særligt i USA har haft en kolesterol-angst, som gik hårdt ud over æg. Nu ser det ud til at mange forskere har ombestemt sig, og flere mener nu at æg er en såkaldt “super-food”, som er godt for både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad man skal mene. Jeg tror at “alting med måde” er et meget godt regelsæt at følge, ikke at jeg altid gør det… (mere…)