På d’Angleterre har man lanceret en ny og über luksuriøs afternoon tea i samarbejde med champagnehuset Krug. Det har jeg naturligvis prøvet (for jer, kære læsere!) (mere…)
Det er efterhånden noget tid siden, jeg var til frokost på Hotel d’Angleterres nyåbnede Restaurant Marchal. Jeg er simpelthen blevet så dårlig en madblogger på det sidste – det er nogle gange svært at finde timer nok i døgnet, synes jeg. Men jeg kan jo overhovedet ikke tillade mig at spise på en nyåbnet, spændende restaurant, og så ikke fortælle jer om det, kære læsere. Better late than never(mere…)
Nede i den restaurant og bar boomende Kødby på Vesterbro er der åbnet et ny sted, Mother. Mother er et nede på jorden, italiano pizza-joint, med sent åbent (køkkenet har åbent til kl. 1 i weekenden) og masser af mennesker.
Jeg var der en fredag først på aftenen sammen med Peter og stedet var allerede propfyldt og helt vildt stemningsfyldt.
Mothers pizzadej er lavet på surdej, hvilket gør dejen sejere i det og giver den mere smag. Man har virkelig lyst til at spise al dejen (og det gjorde jeg også), fordi den smager så godt. (mere…)
For et par måneder siden var jeg på tøseweekend på et spa-hotel i Sverige – Hotel Tylösand (som faktisk er ejet af Roxettes Per Gessle!). Mens vi sad der i boblebadet og spiste rå grøntsager kom vi naturligvis til at tale om mad. Det startede med at jeg fabulerede løs om min kærlighed til de store bøffer på MASH, hvilket førte til at vi arrangerede næste tøseweekend til at foregå her i København med særlig fokus på mad. Så snart jeg kom hjem fra Sverige ringede jeg til D’Angleterre for at bestille bord til deres famøse søndagsbrunch. Det her var 2 måneder siden og allerede der var der kun ét bord tilbage. Man skal altså planlægge søndagsbrunchen i god tid.
I søndags oprandt så endelig dagen. Efter en kød- og alkoholtung fredag og lørdag med pigerne (vi var selvfølgelig på MASH) havde vi brug for at sidde i behagelige møbler med et glas champagne i hånden og masser af service. Og det var lige hvad vi fik på D’Angleterre. Brunchen fungerer som buffet. Som udgangspunkt er jeg stor modstander af brunchbuffeter, hvor horder af grovsultne danskere vælter oven i hinanden efter blød bacon og blege cocktailpølser. I det hele taget kan brunch være en rodet affære med alt for mange ting på tallerkenen på én gang. Men sådan er det ikke på D’Angleterre. (mere…)