Christianshavn Tag

Frokost på No. 2 – moderne bistromad i luksusomgivelser

_1250263s

Endelig fik jeg prøvet gourmetrestauranten AOC’s lillesøster, No. 2 på Christianshavn. Med udsigt over havnen men i et ellers dødt businesskvarter ligger den moderne og meget sleek restaurant, der serverer relativt klassisk bistromad til overrraskende fornuftige priser. Peter og jeg holdt en fridag en regnfyldt tirsdag og spiste en rigtig god frokost her. (mere…)

150 kroners middag på Asador

Asador

I mandags var jeg inviteret til et blogger-arrangement på argentinske Restaurant Asador på Christianshavn. Formålet var at lade nogle af os bloggere spise den menu, som fra og med denne weekend og en uge frem er tilgængelig for 150 kr. på Asador i forbindelse med initiativet Copenhagen Restaurant Week. Fra d. 25. marts til 3. april kan man på en række restauranter – hovedsagelig i København – spise 2 retter for 150 kr.
Hov, siger I så, har vi ikke lige haft noget der minder om det? Jo, et andet initiativ, som også skal få folk ud at spise noget mere var Copenhagen Dining Week i februar – her spiste jeg hos den nye restaurant Kultorvet nr. 5 – du kan se billederne på min Facebook side.

Nå, men Restaurant Week arrangeres af det internationale bordbestillingssystem, Book a Table, og meningen er, at restauranterne med knaldtilbud på 150 kr. for 2 retter vil prøve at tiltrække nogle nye kunder – altså at folk skal prøve at spise nogle andre steder, end der de plejer. Og det fik jeg så lov til med Asador, for der har jeg faktisk aldrig været før. (mere…)

Anmeldelse: Noma – sådan smager avantgarde

Noma

Her er min oplevelse af Danmarks – efter min mening – eneste avantgarde køkken.

Jeg har endelig fået prøvet at spise på verdensberømte restaurant Noma på Christianshavn.

Det har sat en masse tanker i gang hos mig og mine medspisere, for køkkenet og restaurantens koncept er så særegent og jeg har aldrig prøvet noget der overhovedet minder om det før. Det er virkelig et mærkeligt sted. Jeg har haft svært ved at skrive dette indlæg, for der er så mange aspekter, jeg gerne vil have med, at jeg ikke helt ved, hvor jeg skal starte. Så lad os starte med maden og billederne og tage det derfra. Det bliver et længere indlæg og mine konklusioner vil jeg komme med til sidst – deriblandt min kritiske indstilling til restaurantens vinvalg. Mere om det senere. (mere…)