buffet Tag

Lakse fish cakes – Laxomani i Sverige

Roadtrips med Tappsy, Abba og Kent

I weekenden var jeg i Norge og besøge svigerfamilien. De bor i det sydlige Norge lige ved den svenske grænse, så Peter og jeg kørte over Øresund og op gennem Sverige for at komme derop.

Jeg elsker roadtrips. Vi hygger os altid i bilen med Katjes Tappsy  (de der pandahoveder af skum og lakrids) og hører Abba eller eksotisk udenlandsk radio (der godt nok spiller præcis det samme musik som de danske kanaler, bare med lidt mere Kent), og så er der jo spise-pauserne, hvor vi enten kaster os over de sindssygt gode kanelbullar, som er helt aldeles spiselige selv i tankstation-udgave – med masser af kardemomme og kanel og strøsukker på (Note to self: find opskrift på svenske kanelbullar til et andet indlæg!) ELLER stopper ved Laxbutiken. (mere…)

Gulerødder med rygeost

Rygeost er den eneste ost der er en 100% dansk opfindelse. Jeg forbinder meget smagen af rygeost med sommer, selv om der måske ikke er nogen speciel grund til det – man kan jo få rygeost året rundt. Måske er det fordi, røgsmagen minder mig om grill-aftener på terrassen eller fordi rygeost ofte spises sammen med sommergrøntsagerne radiser og agurk (i sommersalat). Jeg elsker rygeost i en kartoffelsalat med masser af purløg eller på en hapser med røget makrel og dild, eller som her med søde, bløde, bagte gulerødder, hvor den danske muld (gulerødder) og sommer (rygeost) kombineres med sydlige solstrejf (spidskommen) og græssmag fra bredbladet persille. Så kom vi vist hele vejen rundt. (mere…)

Deviled eggs – amerikanske djævleæg til påskefrokosten

Min mor er amerikaner, og derfor dukker der af og til nogle amerikanske retter op i mit køkken. Deviled eggs er en af dem og en ret (hvis man kan kalde noget så simpelt en ret) jeg siden jeg var barn har været ret vild med. De er “deviled” fordi de er spiced lidt op med karry og sennep – man kan selv styre om de skal være stærke eller milde – nogle kommer tabasco i for ekstra spicyness. Man finder tit deviled eggs på buffeter  til fester og til picnics i USA, og så er det også en tilbagevendende ret på mange bar-menukort – altså en hapser, man kan bestille til sin øl eller drink i en bar.

Her i Danmark gør de sig blandt andet rigtig godt på et påskefrokost-bord – f.eks. som tilbehør til sildene eller for sig selv. Man kan også spise dem med rejer eller stenbiderrogn til.

Deviled eggs har i en periode været upopulære, da man særligt i USA har haft en kolesterol-angst, som gik hårdt ud over æg. Nu ser det ud til at mange forskere har ombestemt sig, og flere mener nu at æg er en såkaldt “super-food”, som er godt for både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad man skal mene. Jeg tror at “alting med måde” er et meget godt regelsæt at følge, ikke at jeg altid gør det… (mere…)

Lun pasta med spidskål

IMG_2299

Kål er måske ikke det mest sexede man kan putte i munden, men kål findes jo i mange afarter – og nogle er mere sexede end andre!
Jeg er især glad for sommerens kål – både spidskål og hvidkål. Om sommeren er kålen mere “løs-bladet” og finere i teksturen. Man skal ikke tygge den så længe, og det synes jeg gør den mere delikat.

Sommerkålen smager dejligt rå i salater, men er også lækker i andre sammenhænge, som f.eks. denne lune pastaret, hvor jeg bruger spidskål sammen med fennikel og sprøde sukkerærter. En dejlig let, sommerlig ret, som smager skønt for sig selv, men også egner sig som tilbehør, f.eks. til et stykke grillet laks. (mere…)