Dette er en supernem måde at servere morgenmad eller brunch til flere på. Det passer mere eller mindre sig selv i ovnen og du slipper for stegeos fra bacon, som jeg personligt ikke altid har lige meget behov for om morgenen. Altså osen – ikke bacon! (mere…)
Det er altid et godt tegn på totalt afkobling i ferien, at man ikke ved hvilken dag det er. I går vidste jeg f.eks. ikke at det var fredag og derfor glemte jeg fuldstændig at komme med ugens fredagscocktail jer. (mere…)
Efter jeg fik kontor i Bageriet på Nørrebro er jeg begyndt igen at komme en del på Nørrebro. Det har ellers ikke ligget så meget på mine daglige ruter, men nu er jeg tilbage igen og det er så hyggeligt. Jeg nyder at cykle gennem Blågaardsgade, Ravnsborggade og nogle gange Elmegade, der er så hyggelige og fyldte med fine små butikker og sjove madsteder. (mere…)
Lad os lige smutte tilbage til Rom en tur. Jeg har overhovedet ikke fået skrevet om alt det, jeg oplevede (spiste) i Rom i februar.
Sidste formiddag i byen, inden vi tog til lufthavnen, var der lige tid til at smide kufferterne bag i en taxa og fise ud efter brunch på smukke Coromandel. (mere…)
Egentlig plejer jeg ikke at have lyst til ting, der smager af alt for meget, om morgenen. Jeg gider f.eks. ikke ost, der smager for kraftigt, men foretrækker de mildere typer. I hvert fald før kl. 12. Men efter vi var på påskeferie hos mine forældre, har jeg haft en utrolig lyst til chili. Og det er fordi min far laver saltede habaneros, som jeg i ferien har drysset på mine æg hver morgen. Han finthakker de psyko-stærke chilier og lægger dem i lag med salt. Så ligger de og gærer nogle dage i saltet og derefter har han den vildeste chilibørge, som får håret til at løfte sig og hovedbunden til at svede og fryse på samme tid. Det er helt vildt opfriskende! (mere…)
Peter, Otto og jeg var en tur i Lyngby i lørdags – bare for at shoppe og hygge lidt. Vi spiste frokost på den relativt nye Meyers, hvor vi fik nogle virkelig dejlige pizzaer.
Jeg er meget vild med indretningen af stedet. Det virker som om, der er hentet inspiration fra ultra chicce Pizza Chic i Paris – både når man kigger på valg af tapeter og det industrielle loft med lamper og en masse ledninger. (mere…)
Jeg er ked af at sige det, men man kan simpelthen ikke få en ordentlig bagel i Danmark. Jeg har i hvert fald ikke mødt en. Derfor er det også altid absolut nødvendigt for mig at spise bagels, når jeg er i New York, for her kan man virkelig finde ud af det!
Det lidt billigere alternativ til at rejse til New York efter bagels er naturligvis at bage dem selv. Det er faktisk ret nemt og du får et ganske hæderligt resultat ud af det. Langt langt bedre end de “bagels” man får i de der sandwichbutikker, hvor man selv vælger, hvad der skal i ens “bagel”. (mere…)