bagværk Tag

Chokolade sablé kager – Chokolade-o-rama!

Nede i mit elskede Frankrig, har de sådan nogle dejlige supermarkeder med alle mulige kvalitetsvarer på hylderne. Her kan Danmark godt lige lære noget om, at have mange varenumre i butikken og også store udvalg af kvalitetsprodukter. F.eks. sælger Bonne Maman – Frankrigs store producent af syltetøj, kager med mere – nogle utroligt gode chokolade sablé kager. Men ikke så gode, som dem man selv kan bage.

(mere…)

Peanutbutter chocolate chip cookies og familieforøgelse

peanutbutter chocolate chip cookies

Her i den sene barselstid op til min fødsel, har jeg fået bagt helt utroligt meget. Og det var faktisk dejligt at have flere slags hjemmebagte cookies, man kunne tage med sig på hospitalet. For jeg har nu født min søn. Han kom til verden tidligt tirsdag morgen og han er noget så fin og perfekt. Jeg har haft så dårlig samvittighed over ikke at få blogget, men synes nu jeg har en god undskyldning :-).
(mere…)

Pizza bianca med ramsløg og spinat

pizza ramsløg

Så går folk rundt og bliver forgiftet af at spise liljekonvalblade, fordi de tror det er ramsløg! Lad mig lige gøre det klart, at ramsløg dufter og smager af hvidløg eller purløg. Så hvis de grønne blade ikke dufter sådan, så er det nok ikke ramsløg, og så skal du ikke spise dem!

Man kan bruge de herlige ramsløg til så mange ting. Jeg laver pesto af dem, kommer dem i wokretter og pastaretter, man kan lave kryddersmør med dem og meget mere. I aften har jeg planer om at komme dem i en grøn lasagne med spidskål og bechamelsauce og forleden dryssede jeg dem på en skoldhed pizza bianca med kartofler og spinat, hvor de gav den lækreste, grønne og purløgede friskhed. (mere…)

Scones – verdens hurtigste treats

scones

Jeg lavede disse i søndags, hvor vi fik besøg af vores dejlige venner Peter og Lars, som begge var hårdt tømmermændsramte og bagstive. De havde muligvis foretrukket noget med bacon og smeltet ost, men det var scones, der kom på bordet. (mere…)

Citronkage med kokos

citronkage

Lige siden jeg besøgte Rose Bakery i Paris for et år siden, har jeg med jævnligt mellemrum grådigt fantaseret om deres perfekte lemon-orange loaf, som jeg spiste en tyk skive af en solrig formiddag i Le Marais. Jeg elsker kager og desserter med citron og har længe drømt om at lave den perfekte lemon loaf – en citron-sandkage med tyk glasur over.
(mere…)

Chokoladekage til hverdagsbrug – eller til hvad som helst

 

chokoladekage

Siden 1. januar (ja, jeg bagte kage 1. januar!) har jeg gået og eksperimenteret med en opskrift på helt almindelig chokoladekage – sådan en, man kan gå og spise sig et stykke af på en helt almindelig dag. Ikke noget fancy, men noget som tilfredsstiller den der craving for chokoladekage, som nogle gange kommer over en. Og med hverdagschokoladekage, så mener jeg sådan en, der er lavet med kakao og ikke chokolade. Jeg har stort set altid de ingredienser, der skal bruges, i mit køkken, så det altid er nemt lige at bikse en god kage sammen. (mere…)

Håkonskager – lækre specier med marcipan
håkonskager

Foto: Line Thit Klein

Jeg elsker småkager, som man laver som en dejpølse og derefter skærer i skiver og bager. Det er SÅ meget nemmere end at rulle en dej ud og stikke kager ud og man kan lave en ekstra dejpølse og komme i fryseren, så man har til en omgang friskbagte småkager en anden god gang.

Denne opskrift giver en lang pølse, og du kan roligt fordoble portionen, for de er optur-lækre og de forsvinder hurtigt. Prøv det med en pølse i fryseren – altså en dejpølse 🙂 (mere…)

Saftig appelsinkage med hel appelsin

appelsinkage

Man skal ikke kun tænke sæson i det salte køkken, også kager har sæson. F.eks. giver det for mig ikke meget mening at lave kager med jordbær på denne årstid, for jordbær smager nu en gang bedst om sommeren, hvor der er sæson for dem. Til gengæld er der sæson for appelsiner nu, så hvad med at prøve denne kage, hvor man bruger hele appelsinen med skal og det hele? (mere…)

Test: Irmas brødblanding

irmas brødblanding

Jeg har testet Irmas nye økologiske brødblandinger. De fås i flere varianter til vist nok omkring 26 kr. stykket, så vidt jeg husker. Konceptet er, at du bare tilsætter vand til pakken, ryster dejen godt sammen, stiller brødet til hævning og bager det direkte i den papform, det kommer i. Og hvor godt virker det så? Faktisk ret godt! (mere…)