Kære læser, i dag skriver jeg til dig fra vores dejlige hus i Sydfrankrig. Jeg er hernede og lave nogle madsager for både Gastro og Alt for damerne, og det er jo ikke værst, at kunne flytte sit arbejde midlertidigt til Frankrig en gang imellem.
I sidste uge tog mit arbejde mig til Oslo, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg for et udvalg af norske madbloggere i forbindelse med endnu en Aalborg Akvavit event (se om en anden akvavit event på Krogs Fiskerestaurant i København her). Jeg fortalte de norske bloggere om min egen tur fra jurist til madskribent, lidt om min blog og allermest om dansk smørrebrød, for det var nemlig meningen, bloggerne efterfølgende skulle spise smørrebrød sammen med Aalborg Akvavit. (mere…)
Ja, det er marts, og det er skønt. Især i dag, hvor solen har skinnet og man har fået en snert af forår i luften. Men marts er også en ond snydemåned, hvor man er klar til at sige farvel og tak til vinteren og lade foråret komme ind, men hvor der alligevel altid lige kommer en led omgang sne og sjap og ødelægger det hele for os. (mere…)
Min teori er, at folk hader rosenkål, fordi de synes det smager af prut. Og det gør det også – vel og mærke hvis det er kogt i smadder. Jeg nægter at acceptere, at noget der ser så fint ud, som de små mini-kålhoveder gør, ikke også smager godt. Og hemmeligheden bag lækre rosenkål? Lad være med at koge dem i smadder! (mere…)
Peter synes, jeg laver de bedste madder i verden. I weekenderne, hvor vi nogle gange har tid til at lave ingenting, er hans yndlingsbeskæftigelse at pløkke aliens eller svanse rundt i et eventyrland og slås med monstre – altså på Xboxen. Jeg dalrer imens rundt og tænker på mad, og på et eller andet tidspunkt går jeg i køkkenet og laver nogle madder til os.
Sidste weekend var det lækre BLT’s der kom ud af lørdags-afslapningen, og Peter blev utroligt glad, da jeg satte denne tallerken foran ham – så glad, at han pausede sit eventyr spil et øjeblik – og det er altså ikke hvad som helst, der kan få ham til det! (mere…)
Jeg tror Peter elsker mig lige en tand mere end normalt, når jeg serverer sådan en fætter guf her. Måske er det fordi vejen til mandens hjerte går med bacon og smeltet ost gennem hans mave. Bacon, løg, ost og creme fraiche kan bare ikke...
Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.
Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.
En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt. (mere…)
I nytårskavalkaden nævnte jeg en af de pastaretter, jeg havde været ekstra glad for i 2010, nemlig den helt simple spaghetti med cherrytomater og bacon. Her får du opskriften.
Ikke nok med, at retten er ultra nem og hurtig at lave, den er også billig og så smager den simpelthen bare så utroligt godt. Især hvis man som mig er tilhænger af enkle pastaretter, hvor pastaen ikke domineres af for meget sovs eller fyld, men får lov at være pasta, så man kan nyde fornemmelsen af at bide i spaghettien og virkelig mærke dens tekstur. Shit, nu er jeg ved at dø over længsel efter spaghetti. Hvad er der med mig og spaghetti? Der er et eller andet…en kosmisk spaghetti-connection. (mere…)
Bekendelse: Den 1. januar havde jeg ingen tømmermænd. Det er ikke helt normalt for mig, men hænger nok sammen med, at vi holdt nytår med mine forældre, hvilket gjorde at sprit-indtaget væsentligt blev reduceret. I hvert fald i forhold til, når vi holder nytår med vennerne, hvor Jesper gerne kommer med shots imellem retterne og store, farlige og ekstremt velsmagende cocktails bagefter.
Men altså: ingen tømmermænd = ingen sygelig trang til stegt kød med smeltet ost og pomfritter og masser af salt.
I stedet var jeg sådan en belastende type, der lige lavede en salat til frokost. Mega belastende! Til mit forsvar vil jeg sige, at der var bacon i, men jeg vil ikke anbefale salaten til folk med rigtig stride tømmermænd – der skal der altså mere seriøse varer på banen 🙂 (mere…)
I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde :-).
Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! (mere…)