børnevenligt Tag

Ovnbagt fisk med kartofler og tomater

brosme

Det er for mange af os ekstra tiltalende med retter, hvor det hele laves i ét fad. Både fordi det sparer tilberednings-mas og ikke mindst fordi det sparer opvask! Ofte sparer det også tid, fordi en braissere-ret bare står og hygger sig i gryden, eller ovnretten steger i ovnen, imens man selv kan få lavet andre ting uden at stå og røre i en gryde eller vende frikadeller. Det kan nu også være ret afstressende at røre i en gryde, men nu skal det altså handle om mad i et fad.  (mere…)

Havregrynskugler med kokos

havregrynskugler
Foto: Line Thit Klein

I dag snakkede jeg med en veninde om konfekt og hvilke slags, vi bedst kunne lide. Der var rimelig bred enighed om, at marcipan lagt sammen med nougat var ret kedeligt og at sager med sprut i var ret godt. Og så var vi i øvrigt rørende enige om at nogle oldschoolsager, som egentlig var lidt en slags børnekonfekt, var noget af det bedste. F.eks. cornflakestoppe med chokolade. Eller havregrynskugler.  (mere…)

Jordbær tiramisu med hyldeblomst


God lille-fredag til alle med denne solskinsperle af en sommerdessert!

Jeg elsker den luftige mascarponecreme i en tiramisu. For det bedste resultat bruger jeg æg fra fritgående høns og økologisk fløde. Det smager bedst. Hvis du er nervøs over salmonella, kan du skolde æggene inden brug, eller bruge pasteuriserede æg. (mere…)

Sommerlig spaghetti carbonara

spaghetti carbonara

En ny udvikling i vores nye liv som forældre er, at Peter laver langt mere mad, end han gjorde før i tiden. Og det var ikke noget med at han ikke gad, men mere noget med at jeg insisterede på at have monopol på køkkenet, som jeg faktisk anser for mit køkken. Ikke vores.  (mere…)

Peanutbutter chocolate chip cookies og familieforøgelse

peanutbutter chocolate chip cookies

Her i den sene barselstid op til min fødsel, har jeg fået bagt helt utroligt meget. Og det var faktisk dejligt at have flere slags hjemmebagte cookies, man kunne tage med sig på hospitalet. For jeg har nu født min søn. Han kom til verden tidligt tirsdag morgen og han er noget så fin og perfekt. Jeg har haft så dårlig samvittighed over ikke at få blogget, men synes nu jeg har en god undskyldning :-).
(mere…)

Boller i karry – pimpet med kokosmælk og mango chutney
Boller i karry

Foto: Line Thit Klein

Nogle klassikere holder bare. Andre skal lige have et pift.

Vi fik aldrig boller i karry derhjemme. Det var noget, jeg fik hos mine venner eller hos familie af ældre generation end mine forældre. Mine forældre var klart til karry, men det var mere spicy karryretter og ikke den milde, danske klassiker med anonyme kødboller og geleagtig meljævnet sovs med ret lidt karry i. (mere…)

Lakse fish cakes – Laxomani i Sverige

Roadtrips med Tappsy, Abba og Kent

I weekenden var jeg i Norge og besøge svigerfamilien. De bor i det sydlige Norge lige ved den svenske grænse, så Peter og jeg kørte over Øresund og op gennem Sverige for at komme derop.

Jeg elsker roadtrips. Vi hygger os altid i bilen med Katjes Tappsy  (de der pandahoveder af skum og lakrids) og hører Abba eller eksotisk udenlandsk radio (der godt nok spiller præcis det samme musik som de danske kanaler, bare med lidt mere Kent), og så er der jo spise-pauserne, hvor vi enten kaster os over de sindssygt gode kanelbullar, som er helt aldeles spiselige selv i tankstation-udgave – med masser af kardemomme og kanel og strøsukker på (Note to self: find opskrift på svenske kanelbullar til et andet indlæg!) ELLER stopper ved Laxbutiken. (mere…)