Uhm, store saftige bøffer. Det er så godt med godt kød. Jeg stegte denne store kalvekotelet og dressede den op med en saftig salsa af tomat, avocado og masser af god olivenolie. (mere…)
Ikke at der overhovedet er noget galt med pandekager. Slet ikke. Men man kan sagtens bruge sit crèpe jern til andre ting, som for eksempel denne lækre æggewrap, jeg lavede til frokost i går. (mere…)
Det er dagen derpå efter præmieren på mit nye middagskoncept, Feast. Det gik helt vildt godt, og jeg kunne slet ikke sove i nat, for jeg var helt høj på adrenalin, da jeg gik i seng. Jeg er egentlig ret smadret i dag. Men på en meget tilfreds måde.
Der kommer et indlæg med billeder fra aftenen, men i første omgang får I lige opskriften på den lækre appetizer, jeg serverede, da gæsterne ankom. (mere…)
Så er ramsløgene i fuld vigør over hele landet. Det er bare med at komme ud og fange dem. Jeg forsøgte selv at finde ramsløg, da jeg i påsken var på besøg hos mine forældre i Nordjylland, men i Skalskoven i Nibe var ramsløgene stadig kun små spirer på det tidspunkt. Ramsløg ligner lidt tynde tulipanblade og smager af hvidløg, når du spiser dem råt. De kan også tilberedes lidt som spinat, men så mister de deres hvidløgssmag. Finder du ramsløg i skovbunden, så tjek om de dufter af hvidløg – ellers er det noget andet en ramsløg.
Nu er jeg et by-menneske, forstået på den måde, at jeg føler mig tilpas i byen og måske en anelse akavet (læs: totalt lam) i naturen. Dette hænger også sammen med, at jeg er virkelig dårlig til at gå i praktiske sko – jeg kan næsten ikke få mig til at købe dem. Heldigvis har Irma sørget for by-folket, og således købte jeg en bakke friske ramsløg i min lokale Irma.
Ja, alle I vinder-typer der bor i nedlagte landbrug og selv dyrker jeres grøntsager, bare grin af mig. Men jeg er lykkelig over at kunne gå ned i mit supermarked og købe sæsonvarer, så jeg ikke går glip af det, fordi der er for langt til skoven. (mere…)