Tænk sig at sidde til bords med en krokodillejæger, en købmand og en kendt forfatter. Det gjorde jeg, da jeg var til gourmetmiddag på Restaurant AOC med konceptet The Dinner Party, som levemanden Kristian Brask Thomsen står bag. (mere…)
Endelig fik jeg prøvet gourmetrestauranten AOC’s lillesøster, No. 2 på Christianshavn. Med udsigt over havnen men i et ellers dødt businesskvarter ligger den moderne og meget sleek restaurant, der serverer relativt klassisk bistromad til overrraskende fornuftige priser. Peter og jeg holdt en fridag en regnfyldt tirsdag og spiste en rigtig god frokost her. (mere…)
Mere courgette eller squash eller hvad de nu hedder? Ja, for det er højsommer, og det betyder squashtid.
Nu sidder jeg i gråvejr på Meyers Deli og drikker kaffer og arbejder, men jeg kan sagtens genkalde mig den varme aften i Tourrettes sur Loup, hvor vi var kommet hjem fra vores lille metaferie i Piemonte og havde lækre sager med hjem fra markedet i Sanremo. Vi var lidt trætte, så det skulle være en rimelig hurtig ret, der kunne laves med de courgetter og courgetteblomster, jeg havde købt, og så hvad der ellers var i køkkenet i forvejen. Og lucky me – der var både bacon, fuldfed og fantastisk sexet creme fraiche d’Isigny, dejligt tyk spaghetti og de aromatiske citroner fra det lille træ i haven udenfor køkkenvinduet. (mere…)