amerikansk Tag

Salte peanut chocolate chip cookies

_1260897ss

Jeg er meget populær i mit kontorfællesskab nu – fordi jeg har haft to dåser af disse latterligt lækre cookies med chokolade og saltede peanuts med. Jeg gik og tænkte tilbage på David Changs compost-cookies fra Momofuku Milk Bar i New York – en cookie, hvor der er alt muligt lort i: nødder, pretzels, chokolade m.m.  (mere…)

Pumpkin pie
pumpkin pie

Foto: Line Thit Klein

Jeg har lavet ret så meget mad med græskar på det seneste. De er jo også over alt, men græskar er også enormt alsidige, både i det søde og det salte køkken. Her får I min opskrift på klassisk pumpkin pie. Jeg brugte hokkaido, men du kan også bruge almindelige græskar – f.eks. fyldet fra et udhulet halloweengræskar – eller butternut squash eller hvad du nu har. (mere…)

Solbærkage med streuseltopping

Amerikanerne har en slags kager, der hedder coffee cakes. Det er ikke fordi der er kaffe i kagerne, men fordi de spises til kaffe. Min mormor købte coffee cakes (hun elskede at spise, men lavede aldrig mad. Alt blev købt, men det var altid af høj kvalitet), og jeg elskede dem, for de var altid dejligt snaskede og saftige kager, som også holdt sig ret godt. Og det er altid godt med en kagerest, man kan gå og græsse af – min mormor kaldte småspiserier for grazing. Ligesom køerne småspiser hele dagen på marken.  (mere…)

BLT sandwich med rosmarin-dijon mayo

BLT

Peter synes, jeg laver de bedste madder i verden. I weekenderne, hvor vi nogle gange har tid til at lave ingenting, er hans yndlingsbeskæftigelse at pløkke aliens eller svanse rundt i et eventyrland og slås med monstre – altså på Xboxen. Jeg dalrer imens rundt og tænker på mad, og på et eller andet tidspunkt går jeg i køkkenet og laver nogle madder til os.

Sidste weekend var det lækre BLT’s der kom ud af lørdags-afslapningen, og Peter blev utroligt glad, da jeg satte denne tallerken foran ham – så glad, at han pausede sit eventyr spil et øjeblik – og det er altså ikke hvad som helst, der kan få ham til det! (mere…)

Apple pie og jagten på “flakyness”

Når man læser amerikanske opskrifter, madklummer og lignende, hvor pie (tærte) er emnet, bliver  man introduceret til vigtigheden af den perfekte pie crust (tærtedej) og hvordan man opnår en flaky dej, dvs. en dej der virker let i det, er sprød og smuldrer i smukke sprøde flager. Der er utallige metoder til opnåelsen af denne flakyness – bl.a. brugen af svinefedt (lard) i dejen, eller en blanding af svinefedt og smør. Nogle bruger vodka i stedet for vand og så er vi slet ikke kommet ind på de forskellige måder at fordele fedstoffet i dejen – på én gang, med fingrene, uden fingrene, med mellemstop i fryseren osv. Man kan godt få indtryk af at det faktisk ikke er muligt for et ganske almindeligt menneske at samle en tærtedej, der overhovedet er spiselig, men sådan er det selvfølgelig ikke! (mere…)