Kære læser, i dag skriver jeg til dig fra vores dejlige hus i Sydfrankrig. Jeg er hernede og lave nogle madsager for både Gastro og Alt for damerne, og det er jo ikke værst, at kunne flytte sit arbejde midlertidigt til Frankrig en gang imellem.
I sidste uge tog mit arbejde mig til Oslo, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg for et udvalg af norske madbloggere i forbindelse med endnu en Aalborg Akvavit event (se om en anden akvavit event på Krogs Fiskerestaurant i København her). Jeg fortalte de norske bloggere om min egen tur fra jurist til madskribent, lidt om min blog og allermest om dansk smørrebrød, for det var nemlig meningen, bloggerne efterfølgende skulle spise smørrebrød sammen med Aalborg Akvavit. (mere…)