Ta-daaaa! Vi har en søndags-vinder!
Så er det vist på tide at finde vinderne af SØNDAGS-MAD KONKURRENCEN, hvor man kan vinde abonnement på 2 numre af det nye madmagasin, Copenhagen Food.
Først vil jeg sige tak til jer, der sendte billeder ind af jeres søndagsmad. Det har været rigtig sjovt at få lov til at snage i jeres køkkener og se, hvad I elsker at spise om søndagen. Jeg har jo givet mig selv total og enerådig magt i beslutningen, selv om Peter dog har kigget med fra sidelinjen da jeg skulle finde de to vindere. Hvor ER det spændende! Hvem mon det er?! Måske skulle jeg bare slutte her og vente til næste indlæg?
Nej, jeg gasser 🙂 De to lige-gode vindere af søndags-mad konkurrencen er:
Lotte Ellegaard fra Frederiksberg, som elsker at invitere søndagsgæster på klassikeren hakkedrenge med det hele, hvilket jeg synes er super god stil.
Og
Lise Mortensen fra København, som har fundet ud af at man kan være “suppesund” og samtidig få pasta, bacon og parmesan med en minestrone. Smart.
Der kom også andre bud på søndagsmad, f.eks. var der min blogger kollega Malou (også kendt som Klidmoster), der sendte dette dejlige billede af en klassisk full english:
Og søde Maja, der får ekstra spaghetti-kærlighed fra mig, fordi hun lavede min spaghetti and meatballs til stor succes derhjemme. Bemærk den grådige barnehånd og sutten under skålen 🙂
Vinderne får direkte besked og modtager hver et abonnement til 2 numre af Copenhagen Food.
Brian
Posted at 22:15h, 01 septemberDen der suppe kunne jeg godt sætte tænderne i !!
– brian
http://www.degodeopskrifter.dk
Dr. Dietz
Posted at 16:47h, 01 septemberTopsejt
Newyorkerbyheart
Posted at 00:03h, 01 septemberIh, sikke mange gode forslag – og nu bliver jeg jo helt sulten igen 🙂
Mange hilsner
Birthe