Sublim fiskerestaurant i Rom – Osteria Corte del Grillo

Sublim fiskerestaurant i Rom – Osteria Corte del Grillo

Vi bliver lige lidt i Rom – jeg er tilbage igen, men der er så meget at skrive om derfra. Jeg vil gerne dele min oplevelse på denne her fantastiske fiskerestaurant med jer. Osteria Corte del Grillo er helt klart et sted, jeg skal tilbage til. Jeg kan ikke andet end at anbefale stedet i de varmeste vendinger. 

Restauranten har sin egen fiskerbåd, som hver dag leverer helt friske fisk fra Middelhavet, men der er også fisk fra resten af Italien, bl.a. nogle meget lækre rejer fra Sicilien. Ved indgangen til restauranten er en stor montre, hvor alle fiskene stolt er udstillet på is, så man som forbipasserende kan vurdere, om der er noget, der frister. Alt var friskt og appetitligt. Det er et super godt tegn for en fiskerestaurant, at de er så stolte over deres råvarer, at de ligefrem udstiller dem til frit skue. Plus at man jo så kan gå hen og pege på lige præcis dèn fisk, man gerne vil spise.

Vi sad ved et lækkert rundt bord med en sofa omkring – let ophøjet, så man kunne skue ud over den hyggeligt indrettede restaurant. Personalet var yderst opmærksomme og var dygtige til at vejlede os omkring det perfekte valg af fisk og tilhørende tilberedningform. Udover à la carte retter kan man nemlig vælge en fisk og så vælge, hvordan man vil have den tilberedt – grillet, pocheret, saltbagt,  “in guazetto”, dvs. sauteret med bl.a. tomater og flere andre tilberedningsformer. Der var så mange valgmuligheder, at vi havde frygteligt svært ved at vælge hovedret, men tjeneren forslog os at tage en havbars, han havde, som havde lige den rigtige størrelse til os 4. Mere om den om lidt.

Først kom en lille appetizer. Et friteret stykke tun med en (lige lovligt stor) klat citrontilsmagt mayonnaise ovenpå fine skiver af sprød radise. En god hapser, men som sagt lidt rigelige mængder mayonnaise til et stykke friteret fisk.

Så kom tjeneren og præsenterede os for den spændstige bars, vi senere skulle spise. Vi blev sammen med ham enige om, at den ville gøre sig bedst tilberedt i ovnen med et tyndt lag af kartofler, tomater og oliven.

Her kan I se de smukke, lyse rejer fra Sicilien. Dem var jeg jo nødt til at smage. Ude ved fiskemontren talte jeg med tjeneren om deres forskellige skaldyr og han rev halen af en jomfruhummer fra Middelhavet og gav mig den rå, så jeg kunne smage, hvor sød den var i kødet. Og det var den virkelig. Kødet var super sødt og så er det helt glat og blødt, når det er råt. Nu spiser vi i forvejen meget rå jomfruhummere på gourmetscenen i Danmark – de fleste kokke foretrækker at de stort set ikke er tilberedt, og det er også sådan de smager aller sødest. Men det er dog ikke hver dag, jeg lige gnaver løs af en helt rå jomfruhummerhale – med fyldt tarm og det hele!

Selv om jomfruhummeren var lækker, så ville jeg hellere prøve de sicilianske rejer, for sådan nogle har jeg aldrig smagt. De var en lille smule større end de almindelige grønlandske rejer, vi normalt spiser her i Danmark. Vi fik dem dyppet i mel og friteret, med et stykke citron til. Skallen var for hård til at kunne spises, så man pillede dem lige og hapsede dem. En dejlig hapser! De var milde og meget fine i kødet og havde en lækker sødme.

Til min store fryd havde restauranten min favoritpastaret i verden overhovedet, spaghetti alle vongole. Jeg er totalt vild med denne simple pastaret med blide venusmuslinger. Og her på Corte del Grillo var den simpelthen perfekt – PERFEKT, siger jeg! Spaghettien var rigtig al dente – og det er altså ofte en del mere al dente i Italien end det, vi synes er al dente herhjemme (det er godt lige at blive mindet om). Pastaen var vendt i de dejlige muslinger, der var stegt med lidt hvidløg og persille. Det hele får en ordenligt klat smør og lidt af pastavandet, som udgør saucen. Så simpelt og så utroligt godt. Hvis du vil vide, hvordan en spaghetti vongole skal smage i sin ypperste form, så er dette en god benchmark-ret at have. Det var lige til at tude over.

Til rejerne og muslingerne drak vi en spændende flaske Campanaro 2009 Feudi di San Gregorio på en blanding af Fiano og Greco druer i Campania i Syditalien. Den var fyldig, grøn og let bitter i smagen, så den gik rigtig godt til fedmen fra hhv. de friterede rejer og smørret i pastaretten.

Så kom hovedretten. Vores smukke bars, der nu havde fået en tur i ovnen med et kærligt lag af helt tynde skiver kartofler, lidt cherrytomater og sorte oliven og så en masse olivenolie. Det har været en knaldvarm ovn, for kartoflerne var supersprøde og nogle af dem som chips.

Tjeneren skar fisken ud og anrettede på tallerkener. Men tænk at hele den flotte fisk var til os!

Og så fik man sådan en dejlig portion her. Vi sad alle sammen efter vores pastaret og stenede over, hvor mætte vi pludselig var og at vi nok ikke kunne spise mere, men så kom den flotte fisk, og sørme om ikke vi også lige fik spist den. Jeg hældte lidt ekstra olivenolie over min fisk – jeg tror jeg vil til at bruge god ekstra jomfru olivenolie som sauce noget oftere – på restauranten havde de valgt en olie ud, som de syntes løftede retten op. Det var så lækkert.
Kødet var mørt, blødt og helt vildt saftigt – den havde fået helt perfekt tid i ovnen. Mums! Til fisken her drak vi en flaske Pinot Grigio, som jeg desværre har glemt navnet på. Men den røg i hvert fald ned uden problemer.

Efter at have spist hele denne fisk, var vi så til gengæld også færdige med at spise for den dag – der kunne ikke klemmes dessert ned. Husk lige, at vi jo også havde spist stor frokost sammen dag! Meget hårdt arbejde!Vi pressede os i stedet ind i taxaen, der kørte italiano-style psykopatkørsel hjem til vores hotel, hvor vi fik en avec i baren.

Osteria Corte del Grillo
Salita del Grillo 6B
Rom