Street food i Dallas

Street food i Dallas

20121028-091935.jpgJeg er i Dallas, Texas og besøge nogle venner, der bor her.

I går åbnede en ny park i byen – Klyde Warren. Parken ligger over en motorvej i downtown Dallas, men det kunne man overhovedet ikke høre. Jeg var med til åbningsfesten, som var en hyggelig folkefest, hvor familier kom med ungerne og hang ud, nød det sprøde solskinsvejr og spiste masser af lækker street food fra de mange food trucks, som normalt står i The Arts District (USAs største samlede kunstområde i en by).
De var så fede de trucks og jeg var ret ked af, at jeg lige inden havde spist en giga brunch på det fancy boutique hotel ZaZa (mere om det senere, men det involverede chicken fried lobster og hollandaise!)

20121028-092815.jpgKristoffer, som vi besøger, sagde ‘Mira, gå over og bestil en portion Kimchee Fries hos den der koreanske barbecue food truck’. Og jeg var sådan lidt åhhh, jeg orker faktisk ikke lige fritter lige nu. Men Kristoffer har kendt mig i mange år, så han vidste at jeg ville ELSKE den syndige portion fritter med alt muligt snask over.

20121028-092915.jpg

20121028-092953.jpgDer var en spicy kimchee dressing, mayo, ost, koriander og søde rå løg. Alt sammen over en omgang pisse gode fritter. Jeg var helt vild med det og voldspiste det. Det er sådan en omgang, man drømmer om, når man har tømmermænd, hvilket jeg desværre ikke havde. Men f… hvor smagte det godt!

20121028-093446.jpgDet her var en portion banh mi fra en vietnamesisk truck. Det var ikke min portion, men nogle der gik forbi, som var så venlige at stille op til et fotografi. Det er med grillet svinekød og alt muligt andet lækkert.

20121028-093733.jpgMan kunne selvfølgelig også få gigant corndogs på en halv meter. Det sprang jeg over.

20121028-093852.jpg

20121028-093915.jpg
Uhm, og så faldt jeg over denne truck med icecream sandwiches. Man vælger den cookie, man vil have og den is man vil have imellem. Jeg valgte double chocolate chip og vaniljeis og det var yummy! Og overraskende lidt messy at spise, men det var nok fordi Peter og jeg spiste den så hurtigt…
Det var så lækkert med de food trucks, men hele parkområdet var dejligt og der var den flotteste kunst-park med utroligt flotte skulpturer af verdensklasse kunstnere.

20121028-115242.jpg

2 Comments

Post A Comment

  • Agnethe
    Posted at 21:30h, 31 oktober Svar

    Det ser lækkert ud! Gid det var mig som prøvede den lækre is sandwich! mums

  • Dea D. Wille
    Posted at 07:30h, 29 oktober Svar

    Kimchee fritter – det lyder FANTASTISK. Tror jeg vil forsøge at få det indført på en af de koreanske rest. i KBH.