Spuntino – nu med nyt koncept

Spuntino – nu med nyt koncept

Næsten lige om hjørnet fra hvor vi bor nu (nej, vi er stadig ikke flyttet ind i vores hus – det trækker ud, men det bliver dejligt en gang. Om 100 år) ligger en af Cofocos restauranter.

Spuntino var indtil for nylig et italiensk spisested med antipasti, pasta og den slags (dejlige) ting. Nu har stedet fået nyt koncept og jeg var inviteret hen og prøve det. Der var stadig lidt italiensk over noget af det, men der var også nordiske og asiatiske indspark. Jeg blev faktisk lidt forvirret over det.

Det meste er økologisk og lokalt produceret og mange af retterne serveres så man deler ved bordet, hvilket jeg elsker.

De er super dygtige til indretning – jeg synes alle Cofocos restauranter er vildt pæne. Her på Spuntino var der store planter – nærmest træer – der flot udnyttede det høje loft i den forreste del af restauranten. Der er lyst og lækkert og så er der en mezzanin, hvor stemningen er mere mørk og intim.

 Vi fik et lille fint surdejsbrød med god syrlig smag og pisket smør med olivenolie til.

Herefter kom forretterne, som er dem du kan se på indlæggets øverste billede. Der var røget ricotta dækket af en flot grøn ærtepuré med mynte. Den dyppede vi de super sprøde flotte rå grøntsager i. Især agurker og gule courgetter var mega saftige og lækre. Der var blid og blød rå færøsk laks med en marinade af olivenolie, chili og bergamotte. Her kunne de godt skrue lidt op for bergamotten, som jeg faktisk ikke kunne smage. Og så var der skiver af 24 mdr parmaskinke. Til forretterne drak vi tysk rieslig fra Meierer i Mosel, som gik rigtig fint til især de rå ting.

Næste ret var dejlig hjemmelavet linguine kogt i en sauce af danske tomater med Monte Veronese ost. Pastaen blev rigtig god af at blive kogt i selve saucen og det var en æggebaseret pasta, så der var godt gods i retten. Den type pasta kommer fra Norditalien og dermed passede det også godt til retten med den saftige og ret moderne Barbera d’Alba som tjeneren anbefalede til.

Så kom vores hovedret, hvor jeg havde svært ved at finde ud af, hvor vi var henne. Jeg synes de første retter havde et godt italiensk fundament. Pastaen giver ligesom sig selv, men også de små forretter havde italiensk dna med lidt nordiske noter. Ricotta med mynte og ærter er en klassisk italiensk smagkombination, som det klædte med lidt nordisk kølighed i form af den røgede friskost og de rå spæde grøntsager.

Et flot stykke kulmule der var tempurastegt og glaceret med løgglace. Der var surdejspandekager til, som man skulle pakke omkring fisk, urter, fermenterede grøntsager, tartarsauce med sprøde hvide gulerødder og en salat med ansjosdressing. For det første var det noget rod at spise – pandekagen gik i stykker og det blev noget miskmask. For det andet havde jeg problemer med at se en rød tråd i måltidet. En restaurant behøver bestemt ikke være 100% dansk, italiensk eller kinesisk. Men der må gerne være en rød tråd eller en gennemgående tanke bag sammensætningen af menukortet. Denne ret kunne jeg ikke få til at passe ind i resten – der var for meget Kina/Mexico/Skandinavien/Japan rodet sammen på én gang og det var lidt synd for fisken at skulle rodes sammen med så mange forskelligeartede smage – sødme fra fransksmagende løgglace, fedme og sprødhed fra tempuradej, syrlighed og sødme fra tartarsauce og funky nordiskhed fra de fermenterede grøntsager. Jeg forstår simpelthen ikke retten.

Vi drak heldigvis velvalgt riesling fra Sydtirol til – den havde frugt og sødme til at klare de kraftige smage i retten.

Desserten var til gengæld meget vellykket og mega pæn. Fåreyoghurtsorbet med sprød crumble af olivenoliekage, ferskner, hindbær og jordbær og rigtige svenske blåbær, som rent faktisk smagte af noget og var smukke og mørke og så allernederst en lækker dulce de leche af fåremælk. Lige i skabet og ret nordisk men også lidt italiano med olivenolie og får.

Det var hyggeligt og vi fik god betjening – især af vores tjener nr. 2, som tydeligt havde mere styr på både mad og vin end den første vi havde med at gøre (som var meget overrasket over at vi havde hørt om Beaujolais og som ALDRIG havde hørt om, at der fandtes pasta med og uden æg :-)). Det er desuden meget prisrimeligt – det koster kr. 295 for de 4 serveringer her. Men som sagt var jeg ikke vild med hovedretten (som også fås i en kødversion).

No Comments

Post A Comment