Sponsoreret: Æggewrap med laks og avocado

Sponsoreret: Æggewrap med laks og avocado

_1310792s

Ikke at der overhovedet er noget galt med pandekager. Slet ikke. Men man kan sagtens bruge sit crèpe jern til andre ting, som for eksempel denne lækre æggewrap, jeg lavede til frokost i går. Og hvis man så også er lidt januaragtigt lowcarb-palæo-lchf’et for tiden, så er det helt perfekt brug af en pandekagepande.

Her er det den smukke, enkle pandekagepande fra franske Staub, som jeg har brugt til en tynd æggekage, der bruges som wrap omkring fyld af røget laks, avocado og forskellige slags kål. Panden er super til tynde pandekager og lignende, da støbejernet holder en god konstant temperatur og fordi stegefladen er beklædt med en emalje, som gør at pandekager og æggekager slipper fantastisk let.

Æggewrap med røget laks og avocado
1 pers.

2 æg
salt og sort peber
1 lille håndfuld frisk basilikum
olivenolie
½ avocado
50 g røget laks i skiver
1 håndfuld fintstrimlet kål – jeg brugte savoy og rød spidskål
½ lime
evt. lidt rød chili i tynde skiver

1. Pisk æg sammen med lidt salt og sort peber. Hak basilikum groft og bland i æggene. Varm en stegepande op med en sjat olie. Hæld æggeblandingen ud på midten af panden og fordel den i et jævnt lag. Steg æggekagen et par minutter ved middelvarme og vend den så og steg færdig et halvt minut.

2. Skær avocado i skiver. Rul æggekagen stramt sammen med snittet kål, laks, avocado, lidt limejuice og evt. lidt chili. Spises lun eller kold.

_1310798s

Pande: Staub pandekagepande med træhåndtag.

No Comments

Post A Comment