Snapshots fra en dag i Nice – og lidt om Roz Chast

Snapshots fra en dag i Nice – og lidt om Roz Chast

_1300171s

Vi tog en tur ned til Nice. Egentlig for at besøge det naturhistoriske museum for Ottos skyld. Det viste sig så at være lidt af joke af et museum. Èn sølle sal, hvor lyset var gået i halvdelen af montrerne, som ellers var fyldt af deprimerende gamle udstoppede dyr fra området. De ansatte lignede Roz Chast figurer (hvis I ikke kender Roz Chast, så kig her. Jeg ELSKER hende!). Totalt nedtur. Men Otto syntes det var fint.

Vi vandrede ned gennem Vieux Nice, som virkelig er et turisthelvede her om sommeren. Så meget, at charmen ved det snævre gamle gader næsten helt forsvinder. Men hvis man kigger op af og til (og væk fra forretningerne med crap) ser man de smukke gamle bygninger i fantastiske pasteller. Der ligger også et par udmærkede slagtere og pastabutikker her og der omkring Rue Pairolière. Og det er altid sjovt at spise en is fra Fenocchio på Place Rosetti, hvor de har ufatteligt mange smage. Men jeg fandt nu et langt bedre issted – mere om det i et andet indlæg.

_1300177s _1300175s

Vi stoppede og købte en frisklavet, brændende varm socca.

_1300176s

Socca er klassisk niçoisemad. En pandekage lavet af kikærtemel og olivenolie. Lidt salt på og så har du en dejlig snack.

_1300181s

En tur i en den brændende hede langs Promenade des Anglais.

_1300207s

Og så forbi smukke, harmoniske Place Massena og hen til de sjove springvand langs Promenade du Paillon lige i starten af parken, som børn elsker at lege ved.

Vi spiste selvfølgelig også frokost. Rigtig god frokost, faktisk. Det skal jeg nok fortælle mere om i et andet indlæg

_1300210s

1Comment

Post A Comment

  • Rikke
    Posted at 12:11h, 19 juli Svar

    mira, løft sløret for navnet og gaden hvor I spiste frokost, nuuuuu! Vi er i smeltende Nice nu og har brug for tippet spiste iøvrigt på Le Safari på blomstertorvet i går aftes…. så dejligt…muslinger til os og de skønneste pizzaer til ungerne.