Sesamnudler med spinat og flanksteak

Sesamnudler med spinat og flanksteak

Jeg fik lige en vild craving efter sesamnudler forleden aften. Heldigvis kan man sagtens bruge spaghetti (eller linguini) hvis man ikke lige har asiatiske nudler som udon på lager. Jeg laver en simpel marinade af soja, sesamolie og hvidløg og det er så lækkert! Top det med flank steak som her, eller spis uden kød eller med fisk (laks er lækkert), kylling eller måske barbecuemarineret gris?

Sesamnudler med spinat og flanksteak

4 pers.

250 g nudler, fx spaghetti
1 fed hvidløg
1 chili
½ dl japansk soja
3 spsk sesamolie
300 g flanksteak eller anden bøf
salt
1 spsk vindruekerneolie
1 bdt frisk spinat (eller en pose babyspinatblade)
2 spks ristede sesamfrø
½ bdt forårsløg

  1. Kog pastaen eller nudlerne al dente og sigt vandet fra. Nu hvor du ikke skal bruge pastaen i en italiensk sammenhæng med sovs, må du gerne skylle pastaen lidt for at få noget af stivelsen væk. Hak hvidløg fint og skær chili i tynde skiver. Kom den kogte pasta over i et fad og mariner med hvidløg, soja og sesamolie.
  2. Krydr kødet med salt og steg det ved hård varme i olie i 2-4 min. pr. side afhængig af tykkelse. Det skal helst være rødt eller rosa. Tag kødet af panden og lad det trække. Kom hvidløg og spinat direkte i panden (med kødsaft og det hele) og vend det rundt, til spinaten falder sammen. Bland spinaten med pastaen og sesamfrø. Skær kødet i skiver og kom over nudlerne sammen med snittet forårsløg og chili.
1Comment

Post A Comment

  • Maja Harder
    Posted at 15:55h, 04 september Svar

    Mmmmh sesam nudler er en super god ide og skal helt sikkert prøves!