
Sådan koger og piller du krabbekløer
Foto: Line Klein
Skal du have lækre krabbekløer, så er der her lidt tips til hvordan du nemt får kødet ud, uden brug af mærkelige redskaber.
Sådan koger du krabbekløer
Gå kløerne efter. Hvis de lyder hule og mangler tyngde er det såkaldte ”glaskløer”, hvor kloen er død og kødet er væk eller rådden. De skal selvfølgelig kasseres (og du skal klage til din fiskemand!). Kom kløerne i kogende vand. Du kan evt. tilsætte krydring i form af dild, skærmdild, citroner, fennikel, brændenælder, tang eller andet sjovt. Kog små kløer i 8 min og store i 12. Tag dem af varmen, sigt vandet fra og skyl med koldt vand.
Sådan får du kødet ud
Hold kloen i din håndflade og brug bagsiden af en almindelig spiseske af stål til at slå skallen i stykker. Pil så kødet ud med en gaffel, teske eller hummergaffel.
No Comments