Rom: billig frokost hos Trattoria Gino
Vi skal lige høre lidt mere om min tur til Rom. Anden dag i Rom dryssede vi rundt i den smukke by. Vi boede på boutiquehotellet Arenula Suites – et lille sted med kun 5 værelser i hvad der en gang var en lejlighed i den jødiske ghetto.
Bag den enorme port ud til gaden ligger der en skøn og grøn oase i gården med dette fantastiske springvand. Hvis man gik helt tæt på, kunne man se, at nogen havde malet med hvidt henover kvindens køn. Sikkert fordi nogen havde malet på den med en mørkere farve. Det fnes vi meget over. Men er det ikke fint?
Neden for porten var sat messingplader med navnene på de jødiske beboere fra ejendommen, som blev arresteret i oktober 1943 og kun en uge efter alle blev myrdet i Auschwitz.
Om formiddagen smuttede vi lige indenfor i Pantheon, som er så utroligt et byggeri. Tænkt at den er over 2000 år gammel og har været i brug hele tiden. Helt utroligt.
Vi spiste frokost på en lillebitte restaurant, som ligger godt gemt i en lillebitte gyde tæt ved Palazzo Montecitorio, som er en af Roms mange regeringsbygninger.
Vi ankom fem minutter i kl. 13, hvor restauranten var helt tom. Ikke mere end 10 minutter efter var alle pladser optaget. Og alle var italienere og virkede som om de kom der ofte, for tjenerne sniksnakkede med dem, som om de kendte hinanden.
Det er ikke ligefrem en køn restaurant – interiøret ligner noget fra det indvendige af en tysk campingvogn fra sluthalvfjerdserne og bordene står meget tæt. Vi var vist heldige at få et bord, hvor vores høje, skandinaviske kroppe lige akkurat kunne klemmes ind med knæene klinet op af hinanden. Godt vi er kærester!
Vi delte dagens antipastitallerken, hvor der var lidt skinke, lidt coppa, et par forskellige pølser, en spinatæggekage, gratinerede grøntsager, oliven og radicchio med en lækker ansjosdressing. Helt i orden tallerken. Vi blev stressede over det hurtige tempo hos tjeneren og panikkede og endte med en lille karaffel husets vin, som ikke var noget at skrive hjem over.
Rom har især tre pastaretter, som fås stort set alle steder – også kendt som treenigheden: carbonara (æg, parmesan og guanciale (saltede, tørrede grisekæber), amatriciana (tomat, guanciale og pecorino) og cacio e pepe (pecorino og sort peber). Peter tog tyk spaghetti amatriciana og jeg fik almindelig spaghetti carbonara. Og nej,der skal ikke fløde i en carbonara. Begge pastaretter var lige i skabet.
Jeg har skrevet det her før, men hver gang, jeg er i Italien, bliver jeg mindet om, at al dente er lidt mere al dente end man tror. De koger virkelig pastaen så der er bid. Du kan se det hvis du bider pastaen over – i spaghettien er der en hvid prik i midten, hvor pastaen ikke er kogt mør. Det er så vigtigt at turde lade den være så al dente, som italienerene koger den. Det giver pastaretter så meget mere karakter.
Min carbonara var cremet og dejlig med en smuk gul farve fra æggene og lige tilpas forhold mellem æg, ost og guanciale (der minder om bacon, men er federe og ikke røget). Herhjemme er det ikke til at få, men du kan bruge pancetta i stedet for.
Ginos er så lille bitte et sted, at de ikke en gang har en kaffemaskine! Det er rimelig uhørt i Italien, og tjeneren udbrød da også med et “Arghh!” over at de ikke havde en, da jeg bad om en espresso efter maden.
I stedet gik vi over på nærmeste solrige piazza og drak en kaffe udenfor i den lune, romerske sol.
Jeg kan ikke huske, hvad vi betalte hos Gino, men det var virkelig ikke meget. Prøv det for en autentisk romersk madoplevelse. Alle de øvrige gæsters retter så også gode ud – det er helt klassisk romerkøkken. Kom kl. 13 til frokost eller ring og bestil bord (tror ikke de er har et website).
Trattoria Gino
Viccolo Rosini
Rom
+39 06 687 3434
No Comments