Restaurant Marchal – let og fin frokost på d’Angleterre

Restaurant Marchal – let og fin frokost på d’Angleterre

Det er efterhånden noget tid siden, jeg var til frokost på Hotel d’Angleterres nyåbnede Restaurant Marchal. Jeg er simpelthen blevet så dårlig en madblogger på det sidste – det er nogle gange svært at finde timer nok i døgnet, synes jeg. Men jeg kan jo overhovedet ikke tillade mig at spise på en nyåbnet, spændende restaurant, og så ikke fortælle jer om det, kære læsere. Better late than never (og lad os slet ikke tænke på, at jeg har hele 2 besøg på Geranium, jeg ikke har skrevet om!!).

Det er blevet super lækkert inde på byens gamle fine hotel, der i mange år ikke helt kunne følge med og nok ikke var helt så fint alligevel, hvis man kiggede for godt efter i hjørnerne. Det er der vist ingen, der kan sige længere, for der er postet psyko-store beløb i det store hotel på Kgs. Nytorv, og nu fremstår det i al sin pragt og fornemhed, sådan som et fint hotel skal. Det var i hvert fald fint nok til dejlige Springsteen, som bookede en ret stor portion af det genåbnede hotel, da han var her for nylig. Og på mit eget besøg på Marchal var der også en kendis, som jeg bare ikke så, men min medspiser så Medina sidde ved et af bordene og var meget ophidset over det!

Det er Ronni Emborg, der styrer køkkenet. Jeg fik aldrig spist på AOC, mens han var der, så jeg kender faktisk ikke hans personlige stil, men gennem min medspiser kunne jeg forstå, at der nok er skruet lidt ned for det innovative her på Marchal – måske fordi det er en hotelrestaurant og man ikke skal være alt for moderne, så man skræmmer de amerikanske gæster væk?

Servicen er upåklagelig på Marchal. Der er masser af tjenere og de er opmærksomme og hurtige. Selv om der er luksusstemning for alle pengene, så er det alligevel gjort uden brug af hvide duge. Stilen er mere afslappet, hvilket jeg synes klæder et stort tungt hotel, der let kan blive for konformt. Det afslappede men stadig meget chikke og lækre interiør indbyder til både et åndehul i en travl shoppingdag, en alvorlig forretningsfrokost eller en tur ude med tøserne. Der er lagt op til det hele. Ikke mindst gennem menukortet, der har lette retter i forretsstørrelse, som ligger mellem 135-160 kr stykket. Dertil kommer på aftenkortet et par større retter, der kaldes livretter, hvor den får hele armen – også med prisen. Det er retter som chateaubriand og hummer, og de koster 4-500 kr. stykket.

I øvrigt kan du også spise morgenmad på Marchal – også selv om du ikke bor på hotellet. Så nu har vi endnu et sted i byen, hvor man kan få eggs benedict og diverse andre morgenspiser – dem må jeg også få prøvet en dag.

Men tilbage til den mad, jeg rent faktisk spiste.

Med et glas Pol Roger i glasset (en dejlig standard champagne) lagde jeg ud med stegt pighvar med variation af løg og en sauce på brunet smør. Det var klassisk og velfungerende, måske lidt kedeligt, men kan man kalde det kedeligt, bare fordi det er klassisk? Jeg spiser selvfølgelig enormt meget ude, så det bliver nok også hurtigt kedeligt for mig. Velsmagende var det i hvert fald, og jeg tænkte ret meget på Søllerød Kro, da jeg spiste denne ret, fordi det sted om noget står for klassisk velsmag. Så efter devisen don’t fix it if it ain’t broken, så virker denne ret jo helt som den skal, uden at der bliver rykket så meget rundt på én. Men ingen tvivl om, at det er helt i orden at betale 160 kr. for sådan en anretning her. Den var perfekt udført og smagte dejligt.

Min medspiser fik denne smukke rørte tartar, der kom fint pyntet med havtorn, peberrodscreme (tror jeg), små urter og tallerkensmækkere og en lille pose med jordskokkechips, man kunne drysser over. Det så meget fint ud og stod i øvrigt fremragende til hans lyserøde skjorte!

Efter pighvarren hoppede jeg på en ret med brisler med blegselleri og bitre salater. Den kom med en skummende sauce, som nok var lavet på noget hønsefond, og med perler af sago, der smagte som om de havde ligget i noget syrligt – måske en æblemost? En fin og feminin servering af brisler, som ellers let kan blive tunge. Brislerne var sprødstegte udenpå og cremede indvendigt, og retten var meget fint i balance med blødhed, sprødhed, fedme og friskhed. Og så var den også vældig pæn!

Den lyserødt-klædte medspiser fik denne salat med sprødt kyllingeskind og kyllingebryst.

Til dessert spiste vi begge denne ret med en lys rabarberkompot i bunden og drys af forskellig slags sne lavet af hvid chokolade og kærnemælk. Et meget minimalistisk og Noma-agtigt udtryk med lette og fine smage – en forfriskende dessert, så man kunne gå fra bordet med lethed i kroppen. Medmindre man spiste alle de chokolader, der blev sat frem til kaffen…

Og det gjorde man. For de lå der jo bare. Fine, hjemmelavede chokolader. Hotellet har sin egen konditor, der står for de søde sager.

Æggene her var med forskellig fyld – en af dem var med myseost, men det smagte jo bare af karamel med en let bismag af ged – helt aldeles ufarligt og virkelig fint udført.

Og så lige en flødebolle af slutte af på. Det burde man faktisk altid gøre. Hver dag. Eller…

Alt i alt en dejlig frokost. Nogle steder sad jeg og tænkte, at det var lidt anonymt. Det er ikke udfordrende mad, men det behøver det skam heller ikke altid være. Det er udført med sikker hånd, det smager godt, det er pænt og det virker. Faktisk var det en rigtig dejlig frokost, for retterne er lette, og man har det godt bagefter. Og så er det ikke mindst til at betale, så man skal bestemt ikke lade sig intimidere af den fabulous location på d’Angleterre. Bare det at gå ind gennem hotellets lobby er en fornøjelse, så jeg kan kun anbefale at spise frokost på Marchal. Og jeg håber, jeg snart kan finde et morgenmøde, der kræver, at jeg spiser morgenmad der.

Restaurant Marchal
Hotel d’Angleterre
Kgs. Nytorv
København