Rabarber til morgenmad og hele tiden

Rabarber til morgenmad og hele tiden

rabarberkompot ymer arla unika

Jeg er lige midt i at spise den dejligste morgenmad. En skål med ymer fra Arlas Unika serie med vaniljeprikket rabarberkompot og All Bran. Yummy!

Arla Unika har åbnet en stand i Torvehallerne i København og her kan man (for mange penge) købe deres luksusprodukter, som er lavet efter gamle traditioner i samarbejde med små mejerier. Jeg købte en Troldhede Ask skimmelost (til rystende 78 kr.!) og så et lille bitte glas ymer, som jeg ikke husker prisen på. Osten har jeg smagt tidligere og den er vidunderlig med en dejlig fyldig røget smag. Ymeren var min første gang (altså for en Unika ymer) og F*** hvor smager den godt. Jeg bliver ført tilbage til min spæde barndom, hvor min mor lavede hjemmelavet ymer til mig fra friskmalket og sikker upasteuriseret mælk fra en nabobonde i den lille landsby, vi boede i. Dengang var den helt tyk med et lag fløde over – flødelaget var der ikke på Unikas ymer, men den smager fyldigt og slet ikke særligt syrligt. Virkelig en lækker ymer. Jeg tror desværre ikke, Arlas Unika produkter kan købes af forbrugere andre steder end i Torvehallerne på nuværende tidspunkt.

Og så skriver jeg egentlig også bare for at minde dig om, at der er masser af unge friske danske rabarber i butikkerne nu. Jeg synes de smager allerbedst først på sæsonen, så skynd dig at spise en masse.

rabarberkompot

Du kan bruge min opskrift på den nemmeste rabarberkompot og arbejde videre derfra.

F.eks. kan du lave en rabarber trifli. Eller spise rabarberkompotten med is eller med honningristet havre. Eller prøv min opskrift på rabarber crumble. I går lavede jeg en rabarber trifli med ladyfingers, makroner og flødeskum. Himlen!

God søndag.

rabarber trifli

1Comment

Post A Comment

  • Charlotte G
    Posted at 17:43h, 09 maj Svar

    Hej Mira. Sidder og spiser koldskål med rabarber kompot og masser af vanilie og læser madblogs. Jeg elsker rabarber!
    Vh charlotte g