Prag II – flere øl og besøg på lækker italiensk restaurant

Prag II – flere øl og besøg på lækker italiensk restaurant

Dag to i Prag gik for det meste med at vandre rundt i byen og se på alle de smukke pladser og bygninger.

Karlsbroen er en af de mest kendte attraktioner i byen og den gotiske bro er også meget imponerende – særligt tårnet i den ene ende, hvorfra det øverste billede er taget, er smukt og ligner et sted, hvor fra en ond dronning i et eventyr står og kaster forbandelser over pøblen. Peter og jeg gik op i tårnet for at få udsigten over Prags borg på den anden side af floden – og for at komme væk fra – ja – pøblen på broen. For der er altså utroligt mange turister på Karlsbroen og en masse “kunstnere” som sælger afskyelige “smykker” og tegner karikaturtegninger af kendte, de aldrig har mødt, og af turister, som af en eller anden grund gerne vil have en grim tegning af dem selv med hjem. Jeg tror faktisk, vi var der en stille dag. Det var nemlig søndag. Men det er svært at konkurrere med udsigten fra tårnet – Prag er en umådeligt smuk by.

Efter den første vandretur tog vi et hvil foran Skt. Nikolaj kirken i Mala Strana – Prags gamle bydel vest for floden. Vi drak en iskold Staropramen fadøl og jeg bestilte feferonky (peperoni) i den tro at det var en spicy pølse. Det viste sig at være syltede milde chilipebre, men det gjorde ikke noget. De smagte deljigt sødt-syrligt-stærkt og gik godt til den kolde bajer. Jeg kan virkelig kun anbefale at tage mange pauser, som inkluderer kolde øl, når man besøger Prag.

Efter vores tur i Mala Strane og op ad bakken til borgen og alt det, der ligger deroppe, gik vi tilbage til Stare Mesto (den gamle bymidte på østsiden af floden). Jeg havde hjemmefra læst om et burger-sandwich sted, som nu også er en lille kæde, ved navn Bohemia Bagel. Det er en slags burger joint efter amerikansk forbillede, men mere alternativt på sådan en lidt Seattle agtig måde. Vi fik begge en burger med fritter og deres hjemmelavede ice tea. Ice tea’en var dejlig – de færdige slags har altid alt for meget sukker i efter min mening. Men burgeren var ikke så imponerende. Bøffen smagte lidt halvdårligt – som om kødet var lidt gammelt eller af hest. Fritterne kunne have været gode, hvis de havde skiftet deres friture olie ud for nylig, hvilket de desværre ikke havde. Til gengæld var det ret billigt og der var meget hyggeligt. Måske er deres bagels bedre. De får dog point for at spille soundtracket til Dirty Dancing derinde :-).

Vi vandrede lidt mere rundt i den hede by – der var omkring 30 grader. Derfor kan det næppe undre, at vi havde behov for endnu et øl-hvil sidst på eftermiddagen. Denne gang på den legendariske øl-bule U Zlatého Tygra (den gyldne tiger).

Denne gamle beværtning er blog et aflangt rustikt lokale med træpaneler og langborde. Tjeneren kommer automatisk og sætter en iskold Urquell fra fad foran dig – man behøver ikke bestille. Og medmindre du siger andet, bliver den skiftet ud med en ny, når du er færdig. Man kan muligvis også få andre ting derinde, men jeg så aldrig et kort. Jeg tog bare glad i mod den kolde fadbamse og indhalerede den (langt hurtigere end Peter: man kan tage pigen ud af Aalborg, men ikke Aalborg ud af pigen!). Foran os sad et bord med hvad der lignede danske sommerskole studerende, der var i vældig godt humør. Jeg tror Prag er en dejlig by at studere i – øllene er meget billige og rigtig gode, og det er en gammel universitetsby. Til info koster en fadøl omkring 10 danske kr.

Rigtig god italiano i Prag

Om aftenen var vi ved at være færdige med ølmad. Derfor fandt jeg en skøn italiensk restaurant, La Finestra in Cucina.

Den ligger i en stille gade, væk fra turister, og jeg tror kun man finder den, hvis man kender den, eller har fundet den i Michelin guiden, hvor den er nævnt med et enkelt sæt knive og gafler (og hvor de forkert skriver, at den ligger i en kælder).
Restauranten ligger i stuen i med enorme vinduer ud mod gaden. Der er meget højt til loftet og rustikke, røde murstensvægge, som giver stedet et lidt New Yorker agtigt præg.

Først fik vi godt brød med olivenolie og ristede kikærter.

Så kom en lille hapser med en skive blæksprutte ovenpå en marineret salat af fennikel og squash. Lækkert.

På tavlen reklamerede de med dagens forskellige specials – deriblandt spaghetti alle vongole: en af mine absolutte pastafavoritter. Vongole er de små fine venusmuslinger, som smager mildt og lækkert. Desværre havde en mand bag mig lige bestilt de sidste vongole (det svin!!), så i stedet valgte jeg linguine med krabbe. Til min lykke viste det sig at være en overmåde tasty ret. Perfekt kogt linguine med friske hestebønner, meget søde cherry tomater og friskt, sødt krabbekød. Det hele var vendt sammen med olivenolie, basilikum og tynde skiver helt frisk og meget mild hvidløg. Jeg var i himlen. Lige meget hvor grumpy, jeg kan være, så bliver jeg helt fjolle-glad, hvis jeg får rigtig vellavet mad – ikke at jeg var grumpy denne aften, men jeg blev med det samme utroligt lykkelig og næsten rørstrømsk. Hvor er det dejligt, når folk laver ordentlig mad. Hurra!

Peters hjemmelavede ravioli med fyld af ricotta og spinat ovenpå en ærte puré og med smeltet pecorino over var også rigtig lækker. Vi drak et glas pinot grigio til fra en ukendt producent (faktisk drak jeg to glas – igen: Aalborg!).

La Finestra går ret meget op i kød og tjeneren kom og viste os et stort fad med store udskæringer af lækkert kød fra Italien, Spanien og USA. Jeg valgte en italiensk kalvekotelet, som jeg fik serveret med rosmarin og bagt hvidløg. Kødet var smatmørt og meget velsmagende – det var godt krogmodnet, så der virkelig var meget smag i kødet. Mums.

Peter valgte et stykke mørbrad, som han fik serveret rossini-style, dvs. på en sprød crouton og med stegt foie gras over. Saucen var en rødvinssauce. Han fik en meget syndig og helt finkornet kartoffelpuré til.

Jeg spiste disse gyldne, ovnstegte kartofler. Jeg klemte mit bagte hvidløg ud på tallerknen og lånte noget af Peters sauce til at røre det ud i. Det var yummy!

Til kødet drak vi en halvflaske Barbera d’Alba Torriglione 2010 fra den oldschool Piemonte producent Renato Ratti.

Jeg sluttede af med en kugle af La Finestras hjemmelavede chokolade is. Derefter en espresso og et glas Grappa di Barbaresco fra Marolo – det er dem med de smukke etiketter. Grappa og espresso er en perfekt afslutning på et måltid. De har virkelig fat i den lange ende, de italienere.

Jeg kan kun anbefale La Finestra – vi kom af med omkring 1100 kr. for vores dejlige middag. Det er utroligt billigt. Hvis du har lyst til at give den lidt mere gas på vinsiden, har de et virkelig godt vinkort. Hvis restauranten lå i København ville det være en af mine yndlingssteder.