Pluto – ny Oubæk-joint for hedonister

Pluto – ny Oubæk-joint for hedonister

Efter en dejlig aften i byen i lørdags føler jeg virkelig at jeg er tilbage i mit gamle jeg efter en lang periode med graviditet og barsel. Jeg er jo en partygirl og har savnet bylivet lidt, mens jeg har siddet og kigget min overlækre søn dybt i øjnene. Lørdag aften var jeg på Rasmus Oubæks nyeste restaurant, Pluto, med en veninde, og vi havde en totalt i orden aften.

Pluto er en stor og livlig restaurant, hvor man spiser småretter. Som tapas, bare uden at det er spansk. Maden er meget Oubæk-agtig med masser af velsmag og godt med franske toner i maden – dog også et enkelt asiatisk indslag i vores menu denne lørdag aften.

Man kan dumpe ind til et par småretter, eller man kan gå helt amok i et hedonismeorgie og spise sig igennem 20 retter. Det ville vi egentlig gerne, men vores søde og opmærksomme tjener sagde, at det nok blev et lige lovlig langt projekt og at man nok skulle starte lidt tidligere på aftenen for sådan en omgang. Der er også à la carte – faktisk et enormt stort kort, hvor man selv kan plukke af småretterne.

Restauranten har en stor bar, hvor der laves cocktails, og der udviklede sig en ren feststemning senere på aftenen, hvor der også blev skruet op for musikken (Justin Timberlake, Coldplay og den slags).

I øvrigt var jeg helt oppe at ringe over toiletterne. Det må I simpelthen selv prøve. Jeg siger bare til damerne, at I kan glæde jer til at tisse mens Robbie og Gary stirrer på jer fra alle retninger. Og til herrerne har jeg bare to ord: Dita og Scarlett! Glæd jer til I skal tisse!!

Men tilbage til den spiselige del af Pluto. Alt så fantastisk ud på kortet, så vi endte med en 12-retters servering, hvor køkkenet valgte 12 småretter ud for os, som så blev serveret efterhånden, family style – dvs. at man delte.

Vi fik knappet en flaske Riesling fra Rebholz i Pfalz op. Den var frisk og mineralsk med en dejlig frugtighed, der både kunne klare fyldigheden og fedmen i mange af de første retter.

Der var sennepshotte solæg og en tallerken med ansjoser. Jeg er ikke så vild med ansjoser bare som de er, men jeg smagte på dem og det var gode ansjoser (som jeg ikke fik fotograferet).

En tallerken med lidt charcuteri: sortfodsskinke, morkelsalami til venstre og pebersalami til højre.

Croquettes af svineskank med foie gras (syyyyyndigt!) og sprødt brød med svinerillette med gåsefedt.

Saltet torsk med kartofler, syltede løg og en skummende sauce. Fisken faldt i saftige, perfekte flager.

Grillede padron pebre med lækre og smukke baby blæksprutter og citron. Så enkelt og så godt.

En af aftenens lækreste retter: kammusling med karamelliserede og dybt intense jordskokker, jordksokkepure og soja. For satan hvor den soja bare spillede med jordskokkerne. Genialt!

Så gik vi over til en dejlig og forfriskende Barbera fra biodynamiske Cascina Corte. Dejlig lakrids og kirsebær og godt med tørstof, som rengør munden mellem bidderne af Plutos intense mad.

Så et par steamed buns med smatmørt svinekød i hoisinsauce med agurk. Disse steamed buns blev verdenskendte på den gastronomiske scene, da de dukkede op på David Changs Momofuku restauranter i New York. Plutos var mindst lige så gode – måske endda bedre.

Snegle har det med at dukke op på Rasmus Oubæks restauranter, og han forstår også at gøre dem rigtig lækre og lade dem træde frem fra deres traditionelle dynge af hvidløgssmør. Her kom de milde og møre snegle (uden det mindste hint af jordsmag, som de ellers kan have, hvis man er uheldig) sammen med silkebløde, tynde skiver af kalvehjerte, croutoner, løg og en persilleolie, som måske nok var lige i den fede ende – det blev lidt heftigt med al den olie. Og ja, på papiret vil mange nok blive skræmt over retten med farlige snegle og hjerter, men det var vildt lækkert og slet ikke noget at være bange for.

En meget fin vegetartallerken var denne saltbagte selleri, som var stegt i smør og lagt på en selleripuré. Vanvittig lækker ret og klart den mest tasty omgang selleri, jeg nogensinde har spist. Der var lige noget nogle selleribøf-halvfjerdserforældre kunne lære!

Sidste salte ret var en tourte af butterdej med fyld af alt muligt fra anden og en flot skive stegt foie gras på toppen. Der var intens glace med tynde skiver andehjerte til. Røvlækkert, ganske enkelt. Her kunne man godt drømme lidt om rød Bourgogne i glasset og det har de også masser af på kortet. Men vores Barbera klarede den nu også fint.

Så var det desserttid. Der kom to tallerkener samtidigt. Den ene med saltet karamel, hasselnødder, muligvis en nøddeis og så en mousse af passionsfrugt. Super fræk kombo med salt karamel og passion.

Den anden dessert var også virkelig dejlig. Chokoladeis med cookie dough og nogle andre slags snulder, som jeg ikke kan huske, hvad var. Eneste anke på desserterne var at de lignede hinanden lige lovlig meget i udtryk – men dog ikke i smag.

Det passede helt perfekt med de 12 serveringer. Vi var mætte men ikke tunge og døde, og de 2 flasker vin havde vi ingen problemer med at bælle (Aalborg-piger).

En helt igennem skøn middag og jeg kommer så meget igen på Pluto. Fedt sted at droppe forbi til en lille hapser eller til en større omgang – og gerne med en flok venner, for der er lagt op til feststemning og pimpning, og det elsker jeg Pluto for. Og også for deres toiletter 🙂

Vi sluttede aftenen med en nightcap på Salon 39. Og vi startede i øvrigt med en cocktail på Moltkes Bar. Prøv lige at slå dén aften!