Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig…

Pizza med frisk tomat og pancetta
4-6 personer

Fyld
350 g. cherrytomater eller San Marzano tomater i halve eller skiver
2 friske mozzarella (à 125 g.)
4 spsk. crème fraiche
4 spsk. friskrevet parmesanost
150 g. pancetta (italiensk, lufttørret bacon – kan evt. erstattes med parmaskinke)
Salg og peber
Olivenolie
Evt. frisk basilikum

Dej
30 g. gær
100 g. durummel
400-450 g. hvedemel
3½ dl. lunkent vand
½ spsk. groft salt
1 tsk. sukker

1. Når du sidst på eftermiddagen kommer hjem fra arbejde eller hvor du nu har været, så start dejen som det første du gør. Rør gæren ud i vandet sammen med sukker. Tilsæt durummel og salt og rør det godt sammen (gerne i røremaskine).

2. Tilsæt salt og derefter hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen. Nogle gange er det nok med 400 g. hvedemel – andre gange skal den have lidt mere. Ælt dejen i ca. 10 minutter til den bliver elastisk og trækker lange strenge, hvis du hiver den fra hinanden. Når du ælter aktiverer du melets gluten (et protein), som er det der gør dejen elastisk og giver en sej krumme. Dæk skålen med plasticfolie og lad dejen hæve mindst 1 time (til dobbelt størrelse).

3. Slå dejen ned, del den i 2 eller 4 klumper og rul dem ud til pizzabunde – rul dem så tyndt som du overhovedet kan. Læg dem på bagepapir på køkkenbordet.

4. Tænd ovnen på 250 gr. og lad den varme helt op med 2 bageplader i (det er ikke altid man kan regne med, at ovnen er helt varm nok, når den siger den er klar. Vent hellere 10 minutter ekstra). Pizzaer skal bages ved meget høj varme og helst én ad gangen. Skær tomaterne i skiver eller halve.

5. På hver pizzabund smøres først crème fraiche, derefter et drys parmesanost, salt, peber, tomater og så pancetta, som du draperer henover. Det gør ikke noget at skiverne går i stykker.

pizza

6. Dryp med lidt mere olie og flyt så den pizza du vil bage først over på en af de varme bageplader, du lige har hevet ud af ovnen.  Bag den i 12-15 minutter og flyt pizzaen over på en rist, når den er færdig, så bunden forbliver sprød (stadig med bagepapir under- så er den nem at flytte). Gentag dette sidste punkt med hver pizza. Spis evt. med frisk basilikum på.

4 Comments

Post A Comment

  • Julie
    Posted at 16:13h, 20 oktober Svar

    Jeg er også stor fan af hvide pizzaer, og er næsten gået helt bort fra de traditionelle røde!

    Som alternativ til creme fraiche kan du bruge mascarpone, det er super lækkert og cremet, og det giver ingen problemer på pizza-politi-kontoen, nærmere respekt fra de italienofile 🙂 Jeg synes en halv pakke er passende til en købepizzabund, men det der selvfølgelig ekstra lækkert med en hel pakke, men så er det også meget cremet. Hvis man vil spare lidt penge, så er Philadelphia-ost et godt alternativ til mascarponen, men så begynder sirenerne at nærme sig, så det siger vi ikke til nogen.

    I øvrigt er det prikken over i’et på den hvide kartoffelpizza at lægge lækre baconskiver på. Det er så englene synger!

  • Manja
    Posted at 00:57h, 02 september Svar

    Hejsa
    Jeg ville bare sige tusind tak for opskriften, som er blevet afprøvet her til aften med stor succes (dog med købedej, men det siger vi ikke til nogen!).
    Mvh Manja

  • Mie
    Posted at 21:09h, 16 august Svar

    Når det kommer til pizza er jeg normalt stor tilhænger af en god kraftig tomatsovs (og gærdej :-)), men skal da prøve at erstatte med creme fraiche meget snart – det ser overhovedet ikke tosset ud!

  • Thomas - Audio Video Disco
    Posted at 20:52h, 16 august Svar

    Ok det er jo svært at kommentere på et indlæg der bruger ordet “pizzapoliti”, men må jeg lige sige noget om pizzadej? Jeg er pizzanørd.. sorry.

    Du skal altså næææææsten ingen gær bruge. Et hjørne af en pakke. 5-8 gr du ved. Men tilgengæld skal du ikke være nærrig med olien. Sukker og hvedemel bruger jeg ikke men jeg vil rigtig gerne have mere salt end du har her.

    Tilgengæld laver jeg den om morgenen, og lader den hæve koldt hele dagen. Så er den meeeega let at rulle ud. Ikke sej eller dum eller noget. Og den bager op med stoooore huller i, og ser helt rigtig ud. Og smager sprødt, brændt, kornet og læxi.

    Ikke noget pizzapoliti. Just saying.