Hvad spiser man til awardshows? Til snapsefest i Oslo

I sidste uge var jeg et smut i Oslo for at deltage i gallamiddagen til det årlige Linie Award; en kokkekonkurrence hvor deltagerne skal komme op med en ret, der passer til den norske Linie Aquavit – en snaps som mange danskere kender og kan lide.

Danske Tommy Friis, som til dagligt er køkkenchef på det skønne Molskroen (hvor tv-kendis-kokken Wassim Hallal også engang har slået sine folder) og kan kalde sig Årets Kok 2010 i Danmark, vandt over sine nordiske kolleger og gjorde begivenheden ekstra dejlig for de danske mad- og vinskribenter, der deltog i arrangementet.

Tommy Friis’ vinderret: Letsaltet nordsølaks med valnødder og danske rejer med karse, engsyre i dildhumus med kartofler og pulver af Karl Johan-svampe, tyttebær og syltede løg med rå rejer og Linie Aquavit-gelé samt karamelliseret krydret sky med løgskud.

(mere…)

Pasta med ricotta, squash og pancetta – indlæg nr. 100

Jeg er stolt af at kunne annoncere, at dette er indlæg nr. 100 på Miras Madblog.
Jeg elsker at skrive mine små indlæg herinde. Oftest sidder jeg i min sofa og skriver, med benene oppe på puffen. Tiden forsvinder fuldstændigt fra mig, mens jeg skriver, og det er fantastisk at blive så opslugt i det jeg laver, at jeg glemmer tid og sted. Det er netop fordi, jeg elsker det. Forleden måtte Peter ty til ekstreme midler for at få mig til at gå i gang med maden (og nej, det er ikke chauvinistisk, at jeg skal lave mad, når nu jeg insististerer på, at det er MIG der laver mad – jeg ser frem til det hver dag) i stedet for at sidde her og skrive løs. Pludselig blev jeg distraheret af en 2 meter lang mand, der kravlede rundt på gulvet foran mig og whinede efter mad. Den lille stakkel. (Nu bliver han nok helt vildt træt af mig, fordi jeg fortæller historier om ham. Sorry Peter!)

Tak til alle mine fantastiske, dejlige, kloge, madglade læsere fordi I er derude og der derfor er nogen, der læser det, jeg skriver. Faktisk nåede jeg ny rekord i min web-statistik for maj, hvor jeg kom helt op på 27.500 besøg på en måned! Det gør mig umådeligt stolt og glad, og jeg håber, I vil blive ved med at komme forbi bloggen. Jeg løber i hvert fald ikke tør for opskrifter! (mere…)

Sesam nudler – minder om mormor

 

Denne nudelret minder mig om min barndoms besøg hos min amerikanske mormor. Hun handlede ofte i et gourmet supermarked, hvor de havde en stor delikatesseafdeling med forskellige færdige småretter – alt fra frølår til spændende og eksotiske salater – her i blandt en sesam nudelsalat, som jeg var ret vild med.

Som barn var jeg ikke klar over, at der var noget der hed sesamolie, men da jeg senere opdagede det, blev jeg meget glad for at have opklaret, hvad der lå bag den smag, jeg så godt kunne lide. Sesamolie har en fyldig, lidt jordbunden smag og er ekstremt aromatisk. Du skal bruge det med måde. Det bruges som krydderi – ikke til at stege i.

Jeg varierer denne salat ret meget. Det er en ret, jeg ofte laver, når jeg ikke har fået købt ind. Jeg har nemlig altid både nudler og ingredienserne til dressingen i mit kolonialforråd. Og så blander jeg ellers bare med hvad der er af grøntsager i køleskabet; det kan sagtens være forskellige salater, kål, bønner, svampe og rodfrugter. Her er en forårsversion af salaten. (mere…)

Chokolade op til begge albuer

I Hillerød ligger Danmarks efter min ydmyge menings smukkeste slot, Frederiksborg Slot, men der ligger også den lille butik Chokolade Mageriet, som laver håndlavede chokolader. Stedet er opbygget og ejet af Dorte Madsen, som selv er udlært chocolatier. På Chokolade Mageriet kan man deltage i workshops, hvor Dorte viser hvordan man laver fyldte chokolader. Jeg var afsted med Peters arbejde, og aldrig har jeg set så stort et kar med smeltet, mørk chokolade. Det var lige til at hoppe i og rulle sig i! Hvad med en meget stor fyldt chokolade med Mira indeni? (mere…)

Lakse fish cakes – Laxomani i Sverige

Roadtrips med Tappsy, Abba og Kent

I weekenden var jeg i Norge og besøge svigerfamilien. De bor i det sydlige Norge lige ved den svenske grænse, så Peter og jeg kørte over Øresund og op gennem Sverige for at komme derop.

Jeg elsker roadtrips. Vi hygger os altid i bilen med Katjes Tappsy  (de der pandahoveder af skum og lakrids) og hører Abba eller eksotisk udenlandsk radio (der godt nok spiller præcis det samme musik som de danske kanaler, bare med lidt mere Kent), og så er der jo spise-pauserne, hvor vi enten kaster os over de sindssygt gode kanelbullar, som er helt aldeles spiselige selv i tankstation-udgave – med masser af kardemomme og kanel og strøsukker på (Note to self: find opskrift på svenske kanelbullar til et andet indlæg!) ELLER stopper ved Laxbutiken. (mere…)

Asiens svar på en flæskestegssandwich og mit livs bedste røde karry

I går var jeg så heldig at være til snig-premiere på Kiin Kiin bandens nyeste skud på stammen, Thai bistroen Aroiidee på Nørrebro.  Leertchai Treetawatchaivong og Henrik Yde Andersen står bag den Michelinbestjernede Kiin Kiin ved siden af, Dim Sum og Ricemarket , foruden take away jointen Aroii og nu er den entreprenante duo på vej med noget, der ligger langt fra asien, nemlig en burger joint, som skal ligge i Istedgade. De er ikke bange for at tage fat! (mere…)

Rabarber galette og min sejr over mørdejs-fatigue

Jeg har tidligere haft en lille aversion mod at bruge mørdej. Selv om jeg laver så meget mad, som jeg gør, har mørdej været sådan noget, som jeg sjældent orkede. Og derfor har jeg nok ikke lavet helt så mange tærter, som måske havde været klædeligt for sådan en mad-nørd som mig. Men nu er jeg ved at komme mig over min mørdejs-fatigue. For det er jo overhovedet ikke besværligt. Faktisk er det noget af det nemmeste overhovedet. Man kan endda gøre det med de bare næver! Det tager 5 minutter at samle en mørdej. Mens den sætter sig i køleskabet ordner man sit fyld. Eller man kan lave mørdejen dagen før (eller 2 dage før – eller fryse den og tø den langsomt op i køleskabet inden brug) og så rulle den ud, når man er klar.

En galette er en simpel og rustik form for tærte, hvor man ikke bruger en tærteform, men i stedet bare folder dejens kant op omkring fyldet. Du kan variere fyldet i det uendelige. Prøv også med æbler og kanel, fersken, blåbær eller en salt version med stegte svampe og ost .

  (mere…)

Helstegt kylling med pancettasmør

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af stegt kylling. I gamle dage var det fint at spise kylling; det var noget man spiste til søndagsmiddagen med nystrøgne servietter til. I dag koster kyllinger ingenting og det er blevet hverdagsmad. Men de små billige kyllinger smager slet ikke så godt og der er ikke så meget mad i som i en ordentlig kylling, der har fået lov at vokse sig stor. Sørg altid for at købe en stor flot kylling. Den skal koste 60 kr og opefter. Nogle gange har Irma tilbud på deres store unghaner, så de kan fås til 65 kr. Der er nok til 4 voksne og du kan koge fond af det store skrog bagefter (se hvordan her). (mere…)

Brunch på D’Angleterre – en billig luksus

For et par måneder siden var jeg på tøseweekend på et spa-hotel i Sverige – Hotel Tylösand (som faktisk er ejet af Roxettes Per Gessle!). Mens vi sad der i boblebadet og spiste rå grøntsager kom vi naturligvis til at tale om mad. Det startede med at jeg fabulerede løs om min kærlighed til de store bøffer på MASH, hvilket førte til at vi arrangerede næste tøseweekend til at foregå her i København med særlig fokus på mad. Så snart jeg kom hjem fra Sverige ringede jeg til D’Angleterre for at bestille bord til deres famøse søndagsbrunch. Det her var 2 måneder siden og allerede der var der kun ét bord tilbage. Man skal altså planlægge søndagsbrunchen i god tid.

I søndags oprandt så endelig dagen. Efter en kød- og alkoholtung fredag og lørdag med pigerne (vi var selvfølgelig på MASH) havde vi brug for at sidde i behagelige møbler med et glas champagne i hånden og masser af service. Og det var lige hvad vi fik på D’Angleterre. Brunchen fungerer som buffet. Som udgangspunkt er jeg stor modstander af brunchbuffeter, hvor horder af grovsultne danskere vælter oven i hinanden efter blød bacon og blege cocktailpølser. I det hele taget kan brunch være en rodet affære med alt for mange ting på tallerkenen på én gang. Men sådan er det ikke på D’Angleterre. (mere…)

Spaghetti med ramsløgspesto

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs – han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med venusmuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole – selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. (mere…)