Søndags-mad konkurrence: Vind abonnement på to numre af Copenhagen Food

Søndag er en lidt hellig dag, forstået på den måde at mange har nogle ritualer for hvordan søndagen skal forløbe: fast morgenmad med rundstykker og P1, brunch med venner, søndags-familiemiddag, aftensmad foran fjerneren, pizza, take away, søndags-steg og så videre. WeekendAvisens chefredaktør Anne Knudsen har fast familie-søndagsmiddag med 3 retter og pæne servietter, hvor hendes voksne sønner kommer hjem og spiser, og man er samlet omkring bordet til et godt måltid. Det har jeg altid beundret hende for, og det er noget jeg går og drømmer om selv at kunne gøre, når jeg engang har voksne børn, man kan invitere hjem.

Middag med Sara Lund og Taxa Finn

Mine drømme om overskuds-søndagsmiddag ville dog kræve, at jeg ikke har tømmermænd om søndagen, hvilket jeg desværre ofte har, og derfor er søndag for mig ofte noget, der kræver tømmermandsvenlig aftensmad – gerne indtaget foran fjernsynet. Når der er sæson for DR’s forskellige søndags-dramaserier, planlægger vi vores søndags-aftensmad, så det passer med at vi kan sidde klar foran skærmen kl. 20 og se Sara Lund opklare mord, eller Taxa-Finn tude over et eller andet, eller hvad der nu er på skærmen. (mere…)

Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… (mere…)

Crumble med sommerfrugter

Hej kære læsere! Tusind tusind tak for alle jeres søde hilsner og kommentarer i anledning af min blogs 1-års fødseldag i tirsdags – både til jer, der skrev her og på min Facebook fan-side og til jer der bare stoppede forbi. Jeg blev simpelthen så rørt over alle jeres kommentarer, at jeg faktisk tudede en lille bitte smule. Men selvfølgelig af glæde!

Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge, for jeg er så glad for mit lille blog-univers. Og så fortsætter jeg naturligvis med at skrive om mad alle de steder, jeg kan komme til det. Seneste nye er min artikel om New York i denne måneds Mad&Venner, som er kommet på gaden i dag.

Og nu til en opskrift: (mere…)

Hurraaaah – min blog fylder 1 år!

Tænk en gang! Der er allerede gået et helt år siden jeg som total blog-grønskolling startede min madblog for at have et sted at komme af med alle mine mad-idéer, billeder, meninger og oplevelser. Derfor vil jeg gerne give jer denne smukke hindbærkage med pistacie, som vi købte i Sydfrankrig. Værsgo’.

Da jeg startede, var det også for at finde ud af med mig selv, om jeg egentlig kunne lide at skrive og om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Nu, 1 år senere og 117 indlæg klogere (det er det faktiske tal – jeg ved godt man siger “117 dit og dat”, men i dette tilfælde er der rent faktisk 117 indlæg – ikke medregnet dette) ved jeg, at det er det allerbedste jeg ved. Jeg ELSKER at lave mad, lave opskrifter, skrive om mad og dele mine lykkelige og mindre lykkelige oplevelser i og uden for køkkenet med jer. (mere…)

Glimt fra Tyskland

I går var jeg i biografen og se den tyske film Soul Kitchen, som foregår i et meget råt og smadret Hamborg. Det er en rigtig hyggelig og ret sjov film, som jeg varmt kan anbefale. Men jeg fik ikke ligefrem lyst til at flytte til Hamborg af at se den. Der er dog mange dejlige steder i Tyskland, og jeg bliver faktisk mere og vild med landet for hver gang jeg er der. Tidligere har Tyskland for mig været et land man bare skulle igennem for at komme til mit mad-paradis, Frankrig. Men den holdning har jeg ikke mere. Tyskland er for det første et enormt stort land og derfor også mange-facetteret. Der er stor forskel på syd og nord og det er nok særligt Midt- og Sydtyskland, jeg har forelsket mig i.

På vej ned til vores hus i Tourrettes sur Loup, hvor vi holdt ferie her i sommer, tog vi os god tid gennem Tyskland på vej ned og også på vej op, for der er så mange dejlige steder at besøge. Jeg har jo skrevet begejstret om det nuttede lille Landgasthaus i Münstertal, som vi besøgte på vejen sydpå. Jeg kan ikke sige nok gode ting om det sted. Du må simpelthen tage derned!
(mere…)

Braiserede artiskokker

Artiskokker er blomsterne fra en tidselplante. De er utroligt smukke, men man kan undre sig over, hvordan nogen på et tidspunkt har fundet ud af at de kan spises. Det er en lidt ufremkommelig blomst på den måde at man skal pille en del blade af for at komme ind til det spiselig hjerte af blomsten. Jo yngre artiskokker er, jo mere af dem kan spises. 
Til braiserede artiskokker synes jeg, det er bedst at bruge de unge artiskokker, hvor blomsten er æggeformet og ikke så stor. Denne ret lavede jeg i Sydfrankrig, hvor de unge artiskokker er nemme at få fat på, men jeg ved godt de ikke hænger på træerne i Danmark. Man kan være heldig at finde dem på markeder og i velassorterede grønthandlere. Ellers kan du bruge almindelige artiskokker, hvor du kun bruger hjertet (den allerinderste del hvor bladene er helt tynde). (mere…)

Bønner med persillade

Bønner med persillade

Vi bliver i Provence lidt endnu, selv om Peter og jeg nu er kommet hjem fra vores dejlige ferie i det sydfranske (med et smut forbi Bernkastel-Kues ved Mosel-floden i Tyskland på hjemvejen, med ukontrollabelt indkøb af de dejlige Mosel-rieslinger – vi mangler ret meget en vinkælder nu!).

Når noget er lavet à la provencale – betyder det ofte, at der indgår hvidløg og persille i retten. Som f.eks. de moules farci à la provencale, som jeg spiste i Cannes hos Brun Coquillages
Persillade er fransk for blandingen af hvidløg og persille, som tilsættes en ret i sidste øjeblik for at give den et kærligt friskheds-klap bagi. Hvidløg og persille er rigtig gode venner og kan pifte hvad som helst op, f.eks. helt almindelige grønne bønner. Husk dog at bruge friske grønne bønner! De frosne er død-kedelige og slatne, og det er så nemt at snippe og dampe de friske bønner og dermed få et langt bedre resultat med snappy, sprøde, ultragrønne bønner, der passer til stort set alt: stegt eller grillet kylling, steak, flæskesteg, dampet/stegt/bagt/grillet fisk, en steg af okse, lammekød – anything. (mere…)

Abrikostærte og lidt brok over udvalget i danske butikker

Abrikostærte

Abrikoser er så søde og nuttede med deres bløde, let dunede skind, som man kan kæle for. De skal selvfølgelig være modne, dvs. ikke for faste, men heller ikke splattede og så skal de dufte sødt af abrikos. Hvis de ikke dufter af noget, er de ikke noget ved. Smagen af stenfrugter bliver intensiveret ved opvarmning, så denne tærte dufter helt vildt af abrikos, når den kommer ud af ovnen. En dejlig sensommerkage.

Mandelmel – hvorfor skal det være så svært?

Jeg laver en frangipane til denne tærte. Frangipane er en mandelmasse man bruger til forskellige kager, som laves af mandelmel eller nogle gange marcipan.
Her i Frankrig, hvor jeg er heldigvis holder ferie mindst en gang om året, kan man købe mandelmel i almindelige supermarkeder. Jeg ved af erfaring, at det kan være svært at finde i Danmark, hvilket er ekstremt irriterende, da det er et dejligt produkt at bage med. Man kan være heldig at finde det i helsekostbutikker eller i andre specialbutikker, men ofte vil det være ret dyrt. I København kan du købe det i det italienske supermarked, Supermarco. Du kan lave det selv ved at kværne mandlerne helt fint i en foodprocessor eller kaffekværn. Du må selv om, om du gider smutte mandlerne. Hvis du ikke gider, får du bare et mørkere og lidt grovere mandelmel, men det smager fint. Men hvis en indkøbschef for Dansk Supermarked eller Coop læser det her, så please – få mandelmel på hylderne! (mere…)

Provence kylling med lavendel

Kylling med lavendel

Når man tænker på Provence, er det ofte billeder af lavendelmarker, der træder frem på nethinden. Lavendel indgår også i krydderiblandingen hérbes de provence sammen med bl.a. rosmarin og salvie. Jeg pyntede en af mine desserter i Kokkekampen med lavendel; meget til Bo Bechs undren (han synes åbenbart det hører til på badeværelser), og dét fra manden, der pakker sine jomfruhummere ind i gran!

Jeg elsker at bruge lavendler i madlavning og særligt om sommeren, hvor det understreger fornemmelsen af tør varme, og giver dejlige sydfranske fornemmelser – selv om man befinder sig i Danmark. (mere…)

Skaldyrsorgie i Cannes

I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord. (mere…)