Gode råd om trøfler

trøfler

I lørdags var Peter og jeg på madmarked i Firenze (se videoindlæg her), hvor vi købte trøfler, som vi havde med os hjem i håndbagagen. Vi købte en hvid og to sorte og begge var fra Toscanas eget trøffelområde, San Miniato, som ligger nær Pisa. Siden har der duftet – nærmest hørmet – i vores køleskab. (mere…)

Et lille pip om sund mad – japansk nudelsuppe

nudelsuppe 

Mira og Fitness World – for dem der kender mig godt, er det måske ikke lige den mest åbenlyse kombination. Og jeg er heller ikke tilhænger af Raw-bevægelsen eller andre former for ekstremisme. Men jeg lever jo bl.a. af at lave “dameblads-mad”, hvilket jeg elsker, selv om det ikke er genren hvor man vælter sig i store kødlunser og flere pakker smør. På trods af mit image som kødpige, så spiser jeg masser af vegetariske og sågar kaloriefattige retter .  Det er bare ikke noget, jeg nødvendigvis gør i forbindelse med en decideret kur, men bare fordi den mad jeg har lyst til den dag, tilfældigvis er vegetarisk eller fedtfattig eller hvad det nu er. (mere…)

Smørrebrød med flæskesteg – nu i Hollandsk bog!

Selvstændig-noia

Som jeg allerede har blæret mig max med, kvitter jeg jo mit day-job og kaster mig ud i freelance tilværelsen som madskribent og opskriftsudvikler og hvad der ellers følger med. Fra og med næste uge er det mig, der laver siderne om hverdagsmad i Alt for Damerne og jeg er spændt på, hvordan det bliver modtaget af læserne.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har truffet den helt rigtige beslutning, men nu hvor jeg er i min sidste uge på mit nuværende arbejde, begynder det hele at være meget virkeligt og jeg kan af og til mærke en lille nervøs trækning og forhøjet puls over det store eventyr jeg har kastet mig ud i. Det er en stor ændring i tilværelsen, jeg står overfor. Jeg har været vant til at være lønmodtager hele min karriere, og nu skal jeg ligepludselig til at være min egen chef og selv opsøge og administrere mit arbejde. For slet ikke at tale om angstprovokerende opgaver som momsregnskab og den slags! Men hold kæft, hvor bliver det fedt netop at være min egen chef og selv kunne administrere mit arbejde. Sidst jeg lavede mad i studiet hos Line (som er fotograf på mine sider i Alt for Damerne) tænkte jeg på, hvor dejligt det var, at jeg nu stod og hyggede mig med at lave mad og at det rent faktisk var mit arbejde. Fedt! Men altså… lidt selvstændig-noia kan man jo godt have alligevel. (mere…)

Mother – fed New Yorker stemning i Kødbyen

Mother antipasti

Jeg har lige været i New York. Næsten.

Nede i den restaurant og bar boomende Kødby på Vesterbro er der åbnet et ny sted, Mother. Mother er et nede på jorden, italiano pizza-joint, med sent åbent (køkkenet har åbent til kl. 1 i weekenden) og masser af mennesker.

Jeg var der en fredag først på aftenen sammen med Peter og stedet var allerede propfyldt og helt vildt stemningsfyldt.
Mothers pizzadej er lavet på surdej, hvilket gør dejen sejere i det og giver den mere smag. Man har virkelig lyst til at spise al dejen (og det gjorde jeg også), fordi den smager så godt. (mere…)

Sprøde efterårsdage med simremad og Uffe Buchard

Kalvegryde med kartofler

I dag har været en dejlig sprød efterårsdag, som jeg allerbedst kan lide dem. Jeg elsker efterår – måske fordi jeg har fødselsdag i oktober, eller fordi jeg elsker efterårstøj: handsker, frakker, sweatre og den slags. Og så elsker jeg simremad og den saft og kraft der kommer ud af de billige udskæringer, der egner sig så godt til at stå længe og hygge sig i en gryde.

Vi har lige spist denne dejlige kalvegryde, som udviklede sig mens jeg lavede den.
Efter 1 times simren besluttede jeg at komme kartofler i, og så endte den med at blive sådan lidt skipper labskovs-agtig. Meget lækkert og nemt, fordi man mens gryden står og simrer  og kødet bliver smat-mørt, kan lave andre ting, som f.eks. at blogge samtidigt med at man med et halvt øje fniser over Uffe Buchard i danske Top Model  (mere…)

Mislykkede kagedrømme og forbandede opskrifter, der ikke virker

Jeg har fået denne hjerteskærende kage-frustrationshistorie af Line – prøv at læs:

d. 3. oktober 2010

Kære Mira

Jeg har idag været udsat for det største madmæssige let-down nogensinde! Inspireret af Markus Grigos opskrift på pæretærte i Politiken idag, gik jeg tidligt i haven og høstede de sidste pærer på mit træ. De skulle skrælles og koges i sukkerlage og køles af i lagen (lang ventetid). Noget af tiden gik med at lave mørdej, som jo skulle på køl – mere ventetid. Til slut skulle tærten samles: pærer på den forbagte bund, og fyld henover, og her sprang kæden helt af: alt, alt for meget fyld: og med 3 spk kakaopulver i, så det fik en vammel, uklædelig farve, som tærten på billedet i hvertfald ikke led af! Desuden så meget fyld, at istedet for at lægge sig pænt ned mellem pærerne blev det et bastant låg ovenpå pærerne – og bagetiden passede heller ikke: for meget fyld til den angivne tid. Resultat: en meget trist tærte, med utroligt meget arbejde!

Jeg er ikke nogen haj i et køkken, men jeg bager udmærket, og har tjekket at jeg fulgte opskriften, så jeg er blevet ført bag lyset!- (mere…)

Fettuchine med kantareller

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. (mere…)