Æble Strudel

IMG_2679

Det bugner med fantastiske danske æbler i haverne og butikkerne lige nu, og der så mange ting man kan bruge æbler til – både i det salte og det søde køkken.
Sidste efterår var jeg på besøg hos mine forældre og efter en lang tur i skoven med nogle venner, hvor vi plukkede en masse svampe, kom vi hjem med røde kinder til friskbagt, kanelduftende æble strudel, som min mor havde lavet. Jeg har forsøgt at efterligne hendes meget vellykkede kage her.
(mere…)

Poussiner med græskar

285Jeg har altid syntes, at poussiner er lidt nuttede, og at det er noget særligt at få sådan en fin lille mini-kylling for sig selv. Måske hænger det også lidt sammen med min grådighed; jeg får lov til at spise en hel fugl selv, uden at det er decideret pinligt!
Det kan også være mere festligt at servere poussin end kylling, netop fordi det giver lidt ekstra med et helt dyr frem for et overlår eller et halvt stykke bryst. I denne ret har jeg godt nok halveret poussinerne, så de har samme tilberedningstid som de øvrige ingredienser i fadet. På den måde er det en meget nem ret, hvor alt bare smides i et fad, dryppes med olie og sættes i ovnen. Rustikt og simpelt.
(mere…)

Crostini med Stracchino, salsiccie og pebersalsa

124

En af mine yndlingsrestauranter i København er den italienske Famo 51. Her er der kun én menu, som alle får, og jeg elsker det, for nogle gange er det bedste at læne sig tilbage og ikke tage stilling til noget. Menuen er klassisk italiensk opbygget med først en overdådig parade af antipasti, derefter pasta eller risotto, hovedret og dessert. Det er især antipasto’erne jeg er forelsket i på Famo 51 og en aften derinde fik jeg en hapser med brød og pølse på en blød, frisk og mild ost, jeg ikke havde smagt før og hvis navn jeg ikke fik fat i.
Jeg har så brugt lang tid på at fundere over, hvilken ost der mon var tale om, og forleden, hvor jeg besøgte det italienske supermarked Supermarco, fandt jeg ud af det! Osten hedder Stracchino og er en blød komælksost, der spises ung. Smagen minder om en blanding mellem bøffelmozzarella og den cremede midte af en Tallegio. Jeg har ikke fundet osten andre steder endnu, men jeg håber den kan fås flere steder, for den er værd at smage. (mere…)

Pasta med cremet broccoli

IMG_2175

Som seriøs pasta-elsker går jeg ind for den italienske måde at servere pasta på – med en behersket mængde sauce. På den måde kommer saucen – eller hvad man nu serverer sin pasta med – ikke til at dominere, men komplementerer pastaen. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvilken pasta man vælger til hvilken sauce. Til en tyk, cremet og ikke ret flydende sauce, som denne broccolicreme, synes jeg en stor, kraftig pasta passer godt til . Her har jeg valgt pipe rigate, som er en type rør, der er lukket i den ene ende. Rigate betyder at pastaen har riller, hvilket er med til at holde saucen fast. Kæmpe conchiglie (skaller), rigatoni eller penne er også fint til denne type sauce. (mere…)

Tomater i olivenolie

121

Tomaten er en af mine yndlingsgrøntsager (selv om den strengt taget er en frugt) og er sammen med løg noget, jeg ville insistere på at tage med mig på en øde ø. Her i sensommeren (ja okay, det er officielt set efterår, men lad os nu bare sige sensommer – det er sådan et dejligt ord) er de danske tomater på toppen – dybrøde og modne. Ja, faktisk smager de af tomater!
Denne sensommer har jeg prøvet at konservere nogle af disse dejlige tomater i olie. Det gik lynstærkt, og nu har jeg et par smukke glas, der pynter gevaldigt i køleskabet, fulde af de lækreste, søde, bløde tomater, som kan bruges til alt muligt – f.eks. sammen med mozzarella på bruschetta, i salater eller sammen med pasta. Man kan bruge alle slags tomater til det her, men mindre typer er nok bedst – cherry tomater, små blommetomater, San Marzano m.v. – da de bedre bliver fuldt tilberedt i den varme olie.
(mere…)

Lammekrone med crunchy urtetopping

 

IMG_2100

Denne tilberedning af lammekrone er min egen version af en ret, jeg spiste i sommer på Restaurant Les Deux Frères i den lille by Roquebrune Cap Martin ved den franske Riviera. Udover at lammet smagte fantastisk, sad jeg også med en helt utroligt udsigt over Middelhavet og Monaco.
Lammet er stegt i ovnen med en sprød brødkrumme-topping på med Dijonsennep og krydderurter i.

Lammekronen er lammets rygfilet med ribbenene på. Det er et utroligt mørt og velsmagende stykke kød. Sørg for at få et stykke uden rygben, så man kan skære kammen i skiver mellem ribbenene. En lammekrone (også kaldet lammekam) rækker til ca. 3 personer – 4 hvis det bare skal være en let ret. Det er ikke et helt billigt stykke kød (i hvert fald ikke hos min slagter!), men det er virkelig lækkert og perfekt til når du vil gøre lidt ekstra ud af middagen. (mere…)