Pastinakker og persillerøder ligner hinanden i smag og udseende. Måden du ser forskel på de to rodfrugter er at en pastinak har en runding i toppen - en "nakke" - oppe ved dusken. Persilleroden har ikke denne runding inden dusken. Jeg elsker den sødme, som kommer...
Brugen af mørk øl i en simreret giver ekstra fylde og power – på samme måde som rødvin gør det. Smagen vil selvfølgelig afhænge af, hvilken øl du anvender, så brug en øl af god kvalitet, som du selv kan lide. Prøv/smag dig frem.
I denne udgave har jeg brugt en St-Feuillien Cuvée de Noël – en belgisk juleøl.
Lørdag d. 5. december afholdt IKEA Gentofte finale i KokkeDysten - IKEAs egen "Kokkekamp", hvor folk har kunnet deltage i delkonkurrencerne i IKEA rundt om i landet. De 4 finalister dystede så mod hinanden i lørdags, hvor jeg sammen med 3 af mine Kokkekamp kolleger...
En tilbagevendende fornøjelse og et lyspunkt her i den mørke tid er, når den vidunderlige råmælksost Mont d'Or dukker op i butikkerne. Det er en sæsonost fra Jura i Frankrig, der produceres i efteråret og vinteren, og som derfor kun kan købes fra sidst på året....
Så kom endelig finalen i Kokkekampen på TV3 - og jeg vandt! Fandme! Jeg er helt vildt stolt over min præstation. Det har været et enormt spændende og udfordrende forløb, og jeg har lært rigtig meget om mig selv og mine evner. Jeg kunne meget mere...
Pyha, så er det endelig blevet dagen for finalen i Kokkekampen. I aftenens afsnit bliver Mette og jeg sendt ud på hver vores gourmet restaurant med hver sin Michelin stjerne og rigtige, betalende gæster. Mette er på Kong Hans under Thomas Rode Andersen, og jeg skal arbejde under Rasmus...
Billedet her er resultatet af den første gang, jeg har prøvet at tilberede en fasan. Jeg tror jeg har været lidt bange for vildt – måske fordi man fra alle mulige kanter får at vide, at det er sååå svært at undgå, at vildt kød bliver tørt, eller at det er mega dyrt eller kun sådan noget adelige, skovriddere og selvforsørgende folk på landet spiser.
Men man behøver ikke have sin egen herregård med jægere for at få fingre i vildt her i sæsonen. Nede i min Irma kan man købe fersk fasan, når sæsonen er på sit højeste i november, og Superbest har både fasaner og agerhøns på frost. Desuden kan man købe vildt hos sin fiskehandler. Og så er det ikke en gang dyrt. Jeg betale ca. 50 kr. for en hel fasan med skind, og det synes jeg ikke er dyrt, i betragtning af at den ikke engang er industrielt opdrættet men skudt ved jagt. Bare tanken om, at nogle hyggelige mænd med skæg har dalret rundt i en skov eller på en hede og skudt de her dyr, er jo fantastisk i forhold til de rædsomme forhold, de fleste supermarkeds-kødvarer desværre kommer fra. Jeg ser det som en fornøjelse, at man skal passe på ikke at tygge på et hagl fra fuglen, for det er et bevis på, at man spiser noget der kommer fra den rigtige natur – noget der rent faktisk er vildt! (mere…)
Sådan en lille eksotisk hapser, som disse wontons med rejefyld er noget, der ser ret fabulous ud at servere, og det er overraskende nemt at lave. Jeg tror mange har en eller anden angst over for at friturestege, men det behøver man altså ikke. Det er absolut ikke nødvendigt med en stor farlig elektrisk frituregryde, og man behøver faktisk ikke ret meget olie til friteringen af disse små sprøde pakker.
Det eneste særlige disse wontons kræver, er lidt tid og adgang til en asiatisk købmand, hvor du kan købe færdig wonton dej – gerne frossen – for det bliver alligevel for meget mas at lave sådan en dej selv (har ikke en gang prøvet – kan ikke se pointen!). Selfølgelig kan fyldet ændres i uendelighed – prøv dig frem. Her er min opskrift med tigerejefyld: (mere…)
Da jeg var teenager, var jeg en sommer på roadtrip med mine forældre i USA. Vi kørte fra New Mexico, gennem Nevada og ud til Californien. Jeg så meget frem til at komme ud til kysten og se Stillehavet for første gang, men da vi endelig nåede kysten, var alt indhyllet i en tyk tåge, og vi kunne intet se af havet. Vi gik ved en mole og prøvede at få øje på havet. Det eneste vi så, var en kæmpe stor pelikan, der sad på en stolpe og så surreel ud. Vi tjekkede ind på det motel, vi skulle bo på, og vores værelser viste sig at være mørke og fugtige. Det hele var meget nedslående, og vi blev alle lidt depri.
Men om aftenen fandt vi en hyggelig fiskerestaurant at spise på. Jeg fik et glas vin (selv om jeg på ingen måde lignede en, der var fyldt 21 – tjeneren må have syntes jeg så ud, som om jeg havde brug for det!) og en skål dampende varm New England clam chowder. Vinen og chowderen varmede mig op, og pludselig så alting lysere ud. Jeg elsker, at mad kan gøre så stor en forskel på dit humør! (mere…)