Thrombin – skal vi nu have verdens klammeste kød?

Kødklister i bøffen
Det er kommet frem i nyhederne, at man overvejer at tillade brugen af stoffet
Thrombin til at klistre kødstykker sammen – jeg går ud fra med det formål at sælge mindre (billigere) stykker kød klistret sammen som steaks eller andet. Fødevareminister Eva Kjer Hansens fokus er, hvorvidt midlet kan være skadeligt – hun kan åbenbart ikke forbyde det ellers. Det burde for fanden da handle om, hvorvidt det er okay at sælge underlødige skodprodukter til forbrugere!!

Er det ikke klamt nok i forvejen?
Ja, undskyld mit franske, men det pisser mig virkelig af, at vi nu igen skal ned i knæ på fødevarekvaliteten i Danmark. Som om det ikke var slemt nok i forvejen, f.eks. med alle de saltvandspumpede kyllingebryster, der bliver solgt, og som folk faktisk køber! Det kan da godt være, at pakkerne bliver mærket med “naturel-marinering” eller “mindre stykker kød sammensat med Thrombin”, men for det første er det ikke alle, der læser varedeklarationer, for det andet burde det ikke være nødvendigt at skulle være på vagt overfor falske produkter og for det tredje hjælper det jo ikke ligefrem producenterne af kvalitetsprodukter, at man kan dumpe prisen på “kød” i supermarkederne, fordi man sælger saltvand eller kød-rester. Kvalitetskød er dyrt at lave, og producenterne kan jo ikke overleve, når de store mængder kun køber ind efter lavest mulige pris, hvilket desværre er tilfældet i Danmark.  (mere…)

Køkkenworkshop for første gang

 

 

Jeg havde den fornøjelse at afholde en køkkenworkshop for et hold rigtig sjove og søde mennesker her for nylig.
Det foregik hjemme hos dem privat, hvor jeg havde forberedt en menu med tilhørende opskrifter. Jeg kom med alle råvarerne, og vi lagde ud om eftermiddagen med at fordele deltagerne på hold, så de to og to havde ansvar for hver sin ret. 

Menuen var denne: 

Endive med lakserillettes

Jordskokkerisotto med kammuslinger og kørvelsalat

Stegt foie gras, glaserede rødbeder og sprødt rugbrød

Andebryst med græskar på to måder, kalveglace og syrlige løg

Vacherin med lemon curd, passionsfløde og praliné 

(mere…)

Bruschetta med radicchio og mozzarella

IMG_4385

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. (mere…)

Brød-projekt del 3: Total succes!

Tjek lige det brød! Perfekt med store, smukke luftbobler, sej krumme og lækker rustik skorpe. Og så har jeg ikke en gang bøvlet med fordej eller surdej (som jeg faktisk stadig er lidt bange for – der står en surdej i mit køleskab og bobler – jeg har ikke forstået den og det er på en måde foruroligende at der bor et fremmed væsen i køleskabet…) – ikke en gang en opskrift eller hjælp fra Camilla Plum.
Jeg kan næsten ikke forklare, hvor utroligt tilfredsstillende det var endelig at producere et så vellykket brød! Det kan godt være det er lamt, men jeg føler mig virkelig som et bedre menneske, fordi jeg er i stand til at bage et så fint brød – og det var OVERHOVEDET ikke svært eller besværligt – man skulle ikke en gang ælte, hvilket jeg hader (jeg bruger altid min Kitchen Aid maskine i stedet). (mere…)

Spaghetti and meatballs

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! (mere…)

Brød-projekt del 2: Surdejen jeg blev sur på
Rødbedesuppe

Det er vildt at noget spiseligt kan have så sindssyg en farve som rødbeder!
De ser så uglamourøse ud med skal på, men når man skærer dem over og purpurfarven blænder dig, så er der altså gang i den, og det er præcis hvad man har brug for her i små-kedelige og frelste januar.
Denne suppe lavede jeg forleden efter at have kogt et stykke oksebryst, som jeg brugte til noget andet (indlæg følger…). Det fik jeg en dejlig oksekødssuppe ud af, som jeg tilsatte kogte rødbeder og en enkelt bagekartoffel for at give cremethed. Meget simpelt. (mere…)