Sprøde vafler med kærnemælk

Vafler

Min gamle ven Jacob har brugt sin sommerferie i sit sommerhus i Aalbæk i Nordjylland, hvor han plukkede en masse dejlige blåbær, som han lavede syltetøj af og som jeg fik et glas af. Det smager sindssygt godt og er næsten helt sort af de smukke mørke blåbær. Jeg elsker at spise det på min havregrød om morgenen eller til sprøde vafler eller hvis ingen kigger, så bare direkte fra glasset med en ske…

Der findes mange måder at lave vafler på. Jeg bruger en klassisk opskrift med hvedemel (man kan også tilsætte boghvedemel) og så bruger jeg kærnemælk for ekstra friskhed. Jeg deler æggene og pisker hviderne, for at få en mere luftig og sprød dej. Med et helt almindeligt elektrisk vaffeljern er det hurtigt at lave en portion vafler. Bagefter dufter man lidt af vafler, men det er jo ikke det værste man kan dufte af. (mere…)

Ristet chili relish

Glædelig fredag eftermiddag!

Jeg har haft en bunke røde og grønne chilier og nogle røde snack-pebre liggende, som var begyndt at se lidt kedelige ud. Og nu er vi jo i september, som er lidt af en syltemåned, så jeg lavede en relish ud af de halv-rynkede pebre. Jeg har altid forskellige chili saucer i køleskabet og er nok allergladest for en god ristet og salt Sambal Oelek samt Lingham’s Chili Sauce, som er en sød og stærk. Min far laver af og til forskellige chili-sager, bl.a. chili-syltetøj som gør køkkenet totalt giftigt mens chilien står og koger, og senest er han begyndt at lave noget, hvor han salter finthakkede habanero chilier, som man så kan drysse på stort set alt og give det et hot løft, der får hårene til at rejse sig på dit hoved.

Der er mange muligheder med chili og jeg elsker stærk mad. Min relish her blev lidt en mellemting mellem en tyrkisk Ajvar, som er sådan en peberfrugt relish, og en Sambal Oelek. Brugen af snack-pebre gør den mere mild, så man ikke skal være så bange for at bruge den. 
Køkkenet blev ikke giftigt, men man skal nok ikke stikke snuden hen over gryden og indhalere, mens det står og bobler. Og husk ikke at pille dig i øjnene eller andre sarte steder (!!!), når du har haft chili på fingrene. Denne opskrift giver ca. 300 ml. relish. Spis den til en steak, i pita med falafel eller andet fyld, i en bacon-sandwich, til æg, i tacos, til skindstegt fisk og alt muligt andet. (mere…)

Ta-daaaa! Vi har en søndags-vinder!

Så er det vist på tide at finde vinderne af SØNDAGS-MAD KONKURRENCEN, hvor man kan vinde abonnement på 2 numre af det nye madmagasin, Copenhagen Food.

Først vil jeg sige tak til jer, der sendte billeder ind af jeres søndagsmad. Det har været rigtig sjovt at få lov til at snage i jeres køkkener og se, hvad I elsker at spise om søndagen. Jeg har jo givet mig selv total og enerådig magt i beslutningen, selv om Peter dog har kigget med fra sidelinjen da jeg skulle finde de to vindere. Hvor ER det spændende! Hvem mon det er?! Måske skulle jeg bare slutte her og vente til næste indlæg? (mere…)

Foie gras på tube, Grønch og en masse søde madnørder


Det har været en travl weekend, og den er ikke slut endnu. Hele lørdag var Peter og jeg til
Madbloggersymposium og i dag har vi været til Grøntsagsfestival og Eat messe i Øksnehallen, efterfulgt af sæbekasseløb udenfor Kødbyen, som var vildt sjovt. Som du kan se øverst har jeg prøvet at lege med min mobiltelefons videofunktion. Kvaliteten er måske ikke fantastisk, men det var super nemt at gøre selv. Jeg vil meget gerne høre hvad I synes om ideen om at bruge video herinde på bloggen. Synes I det er noget, jeg skal have mere af?  

Vi starter med et par billeder fra i går.        

Claus Meyer og de anale jokes         

For første gang i mit liv har jeg været til en konferencedag, hvor alle indlæg og hele dagen har været ekstremt spændende og underholdende. Madbloggersymposium samlede hele Danmarks madbloggere til en inspirationsdag hvor vi alle kunne hilse på hinanden og få sat ansigt bag de mange blogs vi følger. Som jurist må jeg sige, at det godt nok slår alle de sindssygt kedelige Djøf-agtige konferencer og kurser, jeg ellers har været på. (mere…)

Laks med parmaskinke og smaskede ærter

Laks med parmaskinke

Det pisser ned. Derfor overvejede jeg kraftig at sige farvel og tak til sommeren og lægge en eftårsret på bloggen i dag. Men fandme nej! Det er altså stadig sommer og jeg er ikke klar til 6 måneders simremad endnu, selv om det også bliver dejligt til den tid. Jeg er bare ikke færdig med at spise sommermad. Så her er en sommeret i lyse dejlige farver. Den kan nu også spises, når det er mørkt og koldt udenfor…

En kraftigtsmagende fisk som laks kan sagtens klare noget parmaskinke uden at blive for domineret af det. Englænderne er fans af fisk med mushy peas, hvor ærterne dog kan være ret smattede og nærmest gule-ærter-agtige. Gule ærter har aldrig gjort noget for mig og jeg foretrækker til hver en tid de helt grønne ærter. Her har jeg brugt sommerens friske, danske ærter til en mere sommerlig udgave af mushy peas, som jeg så vælger at kalde “smaskede”, fordi jeg gav dem nogle smask med en kartoffelmoser. Smukt ser det ud, og den friske sommerlige smag fra ærterne går rigtigt godt med den fede, fyldige laks. Jeg tror faktisk det er en ret klassisk kombo med laks og ærter. 

Jeg havde også et bundt friske løg, som jeg glaserede med hvid balsamico. Det gav retten et dejligt syrepift. Du kan droppe løgene og servere en citronbåd sammen med fisken i stedet. Og gode danske kartofler er godt til. (mere…)

Søndags-mad konkurrence: Vind abonnement på to numre af Copenhagen Food

Søndag er en lidt hellig dag, forstået på den måde at mange har nogle ritualer for hvordan søndagen skal forløbe: fast morgenmad med rundstykker og P1, brunch med venner, søndags-familiemiddag, aftensmad foran fjerneren, pizza, take away, søndags-steg og så videre. WeekendAvisens chefredaktør Anne Knudsen har fast familie-søndagsmiddag med 3 retter og pæne servietter, hvor hendes voksne sønner kommer hjem og spiser, og man er samlet omkring bordet til et godt måltid. Det har jeg altid beundret hende for, og det er noget jeg går og drømmer om selv at kunne gøre, når jeg engang har voksne børn, man kan invitere hjem.

Middag med Sara Lund og Taxa Finn

Mine drømme om overskuds-søndagsmiddag ville dog kræve, at jeg ikke har tømmermænd om søndagen, hvilket jeg desværre ofte har, og derfor er søndag for mig ofte noget, der kræver tømmermandsvenlig aftensmad – gerne indtaget foran fjernsynet. Når der er sæson for DR’s forskellige søndags-dramaserier, planlægger vi vores søndags-aftensmad, så det passer med at vi kan sidde klar foran skærmen kl. 20 og se Sara Lund opklare mord, eller Taxa-Finn tude over et eller andet, eller hvad der nu er på skærmen. (mere…)

Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… (mere…)

Crumble med sommerfrugter

Hej kære læsere! Tusind tusind tak for alle jeres søde hilsner og kommentarer i anledning af min blogs 1-års fødseldag i tirsdags – både til jer, der skrev her og på min Facebook fan-side og til jer der bare stoppede forbi. Jeg blev simpelthen så rørt over alle jeres kommentarer, at jeg faktisk tudede en lille bitte smule. Men selvfølgelig af glæde!

Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge, for jeg er så glad for mit lille blog-univers. Og så fortsætter jeg naturligvis med at skrive om mad alle de steder, jeg kan komme til det. Seneste nye er min artikel om New York i denne måneds Mad&Venner, som er kommet på gaden i dag.

Og nu til en opskrift: (mere…)

Hurraaaah – min blog fylder 1 år!

Tænk en gang! Der er allerede gået et helt år siden jeg som total blog-grønskolling startede min madblog for at have et sted at komme af med alle mine mad-idéer, billeder, meninger og oplevelser. Derfor vil jeg gerne give jer denne smukke hindbærkage med pistacie, som vi købte i Sydfrankrig. Værsgo’.

Da jeg startede, var det også for at finde ud af med mig selv, om jeg egentlig kunne lide at skrive og om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Nu, 1 år senere og 117 indlæg klogere (det er det faktiske tal – jeg ved godt man siger “117 dit og dat”, men i dette tilfælde er der rent faktisk 117 indlæg – ikke medregnet dette) ved jeg, at det er det allerbedste jeg ved. Jeg ELSKER at lave mad, lave opskrifter, skrive om mad og dele mine lykkelige og mindre lykkelige oplevelser i og uden for køkkenet med jer. (mere…)

Glimt fra Tyskland

I går var jeg i biografen og se den tyske film Soul Kitchen, som foregår i et meget råt og smadret Hamborg. Det er en rigtig hyggelig og ret sjov film, som jeg varmt kan anbefale. Men jeg fik ikke ligefrem lyst til at flytte til Hamborg af at se den. Der er dog mange dejlige steder i Tyskland, og jeg bliver faktisk mere og vild med landet for hver gang jeg er der. Tidligere har Tyskland for mig været et land man bare skulle igennem for at komme til mit mad-paradis, Frankrig. Men den holdning har jeg ikke mere. Tyskland er for det første et enormt stort land og derfor også mange-facetteret. Der er stor forskel på syd og nord og det er nok særligt Midt- og Sydtyskland, jeg har forelsket mig i.

På vej ned til vores hus i Tourrettes sur Loup, hvor vi holdt ferie her i sommer, tog vi os god tid gennem Tyskland på vej ned og også på vej op, for der er så mange dejlige steder at besøge. Jeg har jo skrevet begejstret om det nuttede lille Landgasthaus i Münstertal, som vi besøgte på vejen sydpå. Jeg kan ikke sige nok gode ting om det sted. Du må simpelthen tage derned!
(mere…)