På miniferie i Lübeck – mit schnitzel und alles

På miniferie i Lübeck – mit schnitzel und alles

Vi har holdt efterårsferie i Tyskland, hvor vi havde to dejlige dage i utroligt smukke gamle Lübeck, som jeg aldrig har besøgt før. Sikken en flot by! Jeg var overrasket over, hvor mange gamle smukke gader og huse, der var – det er virkelig en stor, gammel bydel, som trods heftigt bombardement i 2. Verdenskrig, er bygget smukt op, så mange af de gamle bygninger stadig står eller er genopført. Her var simpelthen så fint. Vi havde unger med, hvilket var helt fint til en destination som Lübeck.

Den gamle bymidte er samlet, så man kan gå alle steder og der er nok ting at se til et par dage, men ikke mere end det. Vi trissede rundt og kiggede på huse og kirker og gamle skibe. Og drak kaffe, spiste kage og spiste virkelig mange kartofler og meget gris!

Den første aften spiste vi på Kartoffelkeller, som ligger i kælderen under det gamle Heiligen Geist Hospital. Det så helt stille ud ude fra og vi var lige ved at droppe det, fordi vi ikke gad sidde i en halvtom, dødstille kælder. Men da vi kom ind, var der propfyldt i de hvælvede højloftede rum. Masser af gæster sad med kæmpe store øller og der var godt gang i den.

Peter fik en schnitzel (som faktisk var to mellemstore schnitzler) og jeg fik en kotelet af Duroc-gris med de lækreste, fedtede brasede kartofler med stegte løg og bacontern. Salaten til var ret klam, men mit kød var lækkert og saftigt og de spurgte endda, hvordan jeg ville have den stegt. Det der med vin er de ikke så gode til på restauranterne i Lübeck. I hvert fald ikke de mere folkelige steder, som vi besøgte. De havde faktisk så uinteressant vin, at vi begge drak øl i stedet. Det passer jo også godt til gris og kartofler med en kæmpe stor øl! Servicen var lidt sløv på Kartoffelkeller, men de var altså gode til kartofler.

Næste dag startede vi med at gå over til Neue Rösterei i Wahmstrasse, hvor vi fik fremragende kaffe og hvor man spiser rigtig god morgenmad, brunch og frokost (og kage – de havde en pære-streuselkage, som jeg kiggede langt efter). Der var ungefyre med hipsterhuer bag baren og i det hele taget et ungt publikum. De voksne spiste dejlige bløde røræg med bacon og ungerne spiste en ordenlig stak tykke pandekager med blåbærkompot og lækker æblemost til. Neue Rösterei ligger i en baggård og om sommeren sidder man hyggeligt udenfor.

Vi fortsatte rundt i byen og gik både forbi den flotte Marienkirche og besøgte domkirken, hvor organisten var i gang med at øve sin Bach. Det var meget stemningsfuldt og ungerne blev imponeret og lidt bange over det kæmpe store orgel med de alvorlige lyde. Den fornemmelse husker jeg selv tydeligt fra domkirken i Rouen, som jeg besøgte med mine forældre som barn. Jeg blev faktisk ret forskrækket. Men Lübecks kirke er langt hen ad vejen lys og indbydende og i øvrigt genopbygget efter krigen, hvor den blev bombet ret kraftigt.

I stedet for frokost valgte vi at køre den ind med kage. Byens stolthed er Niederegger, som er en kendt marcipanproducent (Lübeck er jo kendt for sin marcipan). De har flere butikker i byen, men dette er deres hovedbutik tæt ved Rathausmarkt, hvor der er kæmpe butik i stueetagen med tonsvis af marcipan og fyldte chokolader (det må være helt crazy til jul!) og hvor du kan købe kager og tage med dig. Vi gik oven på, hvor caféen ligger. Den er kæmpe stor og der er nok altid plads, men hvis I kommer om eftermiddagen, så er det nok en god idé at bestille bord.

Deres menu er enorm – du kan også spise morgenmad og frokost her. Vi startede med at inspicere kagerne (ligesom hos La Glace er de udstillet) og så bestilte vi nede ved vores bord. Otto valgte den tungeste chokoladekage  (Herren Torte) og Peter valgte en eller anden ting i mange lag med smørcremer og et lag marcipan oven på. Jeg valgte Schwarzwalder Kirschtorte (som jeg altid vælger, hvis den er der), kaffe og et glas Williams Birne (tysk Poire Williamm) til at skylle efter med. Det hele var super lækkert.

Vi var lige hjemme og vende på hotellet (vi boede på Holiday Inn lige uden for den gamle bymidte), hvor vi tog ungerne en tur i poolen. Det er så god en idé med pool på børneferie. Og så havde vi sådan et smart familieværelse, hvor der var et børneværelse i selve værelset, så ungerne havde køjeseng, eget fjernsyn og legetæppe. Helt perfekt til vores krudtfiduser.

Om aftenen spiste vi på byens historiske Schiffergesellschaft, som ligger i en 500 år bygning.

Bygningens hovedrum her er bevaret i sit oprindelige udseende med dekorerede lofter og det gamle træværk. Simpelthen så smukt. Der var godt gang i den og det er en kæmpe restaurant med to andre store spiserum udover det her forreste rum.

Vi sad i det næste rum, hvor der var lysere og lidt fint med dug på bordene og gigantiske stole. Servicen var gammeldags og formel, men helt perfekt og de var så gode til at tage hensyn til at vi havde børn med – de fik deres mad med det samme, så vi andre kunne chille og drikke vores dejlige gräuburgunder fra Dönnhof (som var den dyreste flaske hvidvin på kortet, men stadig kun til 30 euro eller sådan noget). Igen var der ikke det store udvalg af vine, hvilket er lidt ærgerligt, når nu der er så utroligt meget god tysk vin.

Jeg fik en kedelig, overjævnet muslingesuppe, som ikke smagte af noget og hvor muslingerne var kogt for længe. Peter fik en god lille æggekage med fjordrejer i. Bagefter fik jeg en stor flort schnitzel af fint udbanket og velhængt kalvekød i perfekt panering. Igen var der snaskede bratkartoffeln til med baconstykker i og her fik man en god og sprød salat med drys af kommen (som jeg HADER, men som giver mening til kålen og sammen med schnitzlen). Vi skippede desserten og tog hjem på hotellet – der er jo ikke så meget gang i nattelivet, når man er afsted med unger, men jeg tror nu ikke, der sker det store i Lübeck by night alligevel…

Jeg kan virkelig anbefale en lille tur til Lübeck. Det var nemt at komme dertil – vi tog færgen Rødby-Puttgarten og så kører man 1 time og så er man i Lübeck. Så fin en by.