På den røde løber – et døgn i Cannes

På den røde løber – et døgn i Cannes

Hvis I allerede følger Miras Madblog på Facebook, så ved I, at jeg det sidste døgn har været et smut til Cannes Festival. 

Jeg var dernede blandt andet for at kigge på, hvad der foregik i køkkenet på en af de store event-locations, nemlig i Agora Pavillonen, som ligger lige ved siden af det store festival palæ, ned til vandet.

Jeg ankom tirsdag formiddag til Nice, hvor jeg og de andre journalister fra Danmark, som var inviteret med på turen, blev hentet i store Mercedes’er med uniformeret chauffør og kildevand klar på bagsædet. Mega tjekket og en rigtig god start på turen – jeg følte mig afsindig fabulous! Det er altså første gang, jeg er blevet hentet på den måde.

Bilerne havde officielle festival logoer på, så de måtte køre hen til vores hotel gennem La Croixette, som er hovedstrøget langs kysten i Cannes, og der det hele foregår under festivalen. La Croisette er ellers spærret for normal trafik under festivalen.
Det 5-stjernede Hotel Majestic ligger på La Croisette og skråt overfor festivalpalæet. Det var så cool, at det var her, vi skulle bo, for det er sammen med Hotel Carlton det lækreste hotel i byen og også stedet hvor alle stjernerne bor.

Efter at have afleveret baggagen gik vi straks ned til Agora Pavillonen for at spise frokost med den PR mand fra Electrolux (der er hovedsponsor på festivalen og som havde inviteret mig), som holdt os i hånden gennem vores døgn.

Det er stjernekokken Alain Ducasse, som har mange gourmetrestauranter over hele verden og nogle og tyve Michelin stjerner tilsammen, som har designet menuen i Agora Pavillonens køkken.

Til forret var der en lille buffet med forretter, som man selv betjente sig ved. Der var denne lille tærte med frisk mozzarella, tomat og pesto.

En salat med israelsk couscous (som består af større gryn end almindelig couscous – det kan købes i visse indvandrerbutikker), vagtelæg og ansjoser.

Kold ærtesuppe i små glas.

Perfekt moden melon med parmaskinke og mynte.

Blækspruttesalat.

Hovedretten valgte man selv fra et a la carte kort. Jeg fik skindstegt havbars (loup) med kartoffelpure, tomat og oliven. Det var super lækkert. Jeg drak Piper Heidsieck standard champagne til.

Desserterne kom fra Lenôtres kendte konditorier. Her er det en millefeuille med jordbær og creme. Ummenum!

En heftig chokoladesag, som de kalder Orchestre. Helt mørk i smagen og derfor ikke vammel – på en lækker bisquit dej nederst.

En overdådig skovbærlagkage.

Perfekte franske jordbær.

En virkelig dejligt frokost, som jeg nød med udsigt over Middelhavet på en solrig dag i 25 grader. Perfekt!

Derefter var jeg i køkkenet og interviewe kokkene. Det kommer der en artikel ud af i Gastro, så mere om det senere.

 

I parken langs La Croisette var der masser af mennesker og også denne sjove papfigur med Charlie’s Angels, som man kunne blive fotograferet i. Jeg har før gjort det med en figur af Han Solo og Chewbacca. Sjovt.

Tilbage på hotellet fik jeg tjekket ind og så min første kendis, som jeg tog dette mega dårlige paparazzibillede af. For alle jer (altså jer alle), som ikke kan se, hvem det er, kan jeg afsløre at det er Kirsten Dunst – stjernen i nu Cannes-udsmidte Lars von Triers nye film, Melancholia. Her står hun lige så fin med en Chanel taske og helt almindeligt hår. Jeg så også Dennis Knudsen i lobbyen – måske var han dernede for at style hende?

Og Kirsten var ikke den eneste, der skulle styles. Det skulle jeg nemlig også! For tirsdag aften skulle jeg en tur ind og se en af konkurrencens nominerede film, og det kræver en en tur op ad den røde løber. Og så nytter det jo ikke noget med kedeligt dansker-hår! Derfor røg jeg en tur i stolen hos først en frisør og dernæst en make up artist.

Det her var bare et lille udvalg af alt det make up, som hun brugte. Håret tog 45 minutter og så brugte make up artisten nok 30 minutter på at sminke mig.

Efter den behandling så jeg sådan her ud. Det var vildt svært at tage et ordentligt billede af mig selv i spejlet på mit værelse, så derfor ser jeg lidt fåret ud. Men lækkert hår, ikke? Det var ret stort bagtil, hvilket man selvfølgelig ikke kan se på mit billede.

 

Efter stylingen gik jeg en tur forbi hotellets pool, fordi en af de andre journalister på turen havde spottet Jude Law derude tidligere. Han var der nu ikke, da jeg kom.

Senere i lobbyen, mens vi ventede på at skulle ud at spise om aftenen, så jeg disse herrer: den svenske skuespiller Stellan Skarsgaard og danske Jesper Christensen. Jeg havde det lidt skidt med at fotografere inde i lobbyen, hvor paparazzierne ikke har adgang, men jeg sneg mig til det alligevel… Det var så fedt, at hænge ud i hotellets lobby – det vrimlede med fabulous mennesker; underskønne kvinder i galakjoler og masser af flotte (og sikkert rige) mænd i smoking.

Lige efter kom Udo Kier – det er ham der var den klamme Lillebror i Riget. Han var ovre og hilse på Stellan.

Og så kom den engelske skuespiller John Hurt gående. Han hjalp jo Harry Potter med at vælge sin tryllestav og var en vildt uhyggelig Kejser Caligula i BBC’s I, Claudius.

Jeg så også et glimt af overlækre Penelope Cruz på vej ind i en elevator og også Peter Fonda (ham fra Easy Rider), som var über cool med store solbriller på. Men dem fik jeg ikke fotograferet.

Inden filmen var vi ude på Restaurant Ciro – en lille italiensk restaurant ikke langt fra hotellet. Her sad vi udenfor i vores fine tøj og spiste. Jeg fik foie gras terrine. Meget tynde skiver, må jeg sige, men udmærket uden at være fantastisk.

Denne linguine med hummer og tomat var til gengæld rigtig lækker. Perfekt kogt pasta med friske tomater, hummerkød og så en halv hummer ved siden af. Lækkert.

Jeg bestilte frugtsalat til dessert, men det viste sig at være en dåse eksotisk frugt der var væltet ud i et  glas, så den lod jeg være.

Vi skulle tilbage til hotellet for at blive hentet af endnu en Mercedes, som skulle køre os direkte hen til den røde løber – selv om der kun var 100 meter derhen, så skal man alligevel køres. Her kan I se alle paparazzierne udenfor hotellet. De gad ikke fotografere mig :-).

For enden af den røde løber stod en masse politi og hold vagt. Stemningen var ret kaotisk.

Her kom jeg ud af bilen. Alle dem, som står ude til højre langs løberen, er fotografer.

 

Og så var det min tur til at gå op af den røde løber. Det var totalt syret at opleve. Vi skulle se en film af den finske instruktør Aki Kaurismaki, den fransksporgede Le Havre. De stjerner som kommer til filmene og går på den røde løber, er dem som er med i den pågældende film, og derfor gik jeg desværre ikke mellem Jude Law og Brad Pitt. De franske og finske skuespillere fra filmen kendte jeg ikke, så hvis jeg har gået ved siden af en kendt, har jeg ikke lagt mærke til det. Men det er jo også lige meget, for på den røde løber, det var jeg, og det var vildt sjovt at opleve!
Efter man er gået op af løberen og ind i palæet, er det bare som at være en tur i biografen, bortset fra at filmens instruktør og skuespillere også sidder derinde, og at folk rejser sig og klapper helt vildt til sidst. Filmen var god og rørende og med den sorteste finske humor, som jeg tvivler på går helt igennem til de fleste franskmænd, som kan have en ret plat humor. Men gå ind og se filmen, når den kommer til Danmark!

Efter filmen var der enormt festfyrværkeri udover Middelhavet. Jeg gik tilbage til hotellet sammen med en af de andre journalister og fik en martini nede i baren ved poolen. Jeg så ikke flere kendisser den aften, men om morgenen, da jeg spiste morgenmad i restauranten, kom Stellan Skarsgaard med sin familie og spiste morgenmad. Men jeg så altså ikke, hvad han spiste :-).