Ovnstegt bars med citron, oliven og rosmarin

Ovnstegt bars med citron, oliven og rosmarin

_R5A0363s

Foto: Line Thit Klein 

Denne smukke bars lavede jeg i Gastro sidste sommer. Vi spiste den under et oliventræ i haven som en del af en virkelig dejlig frokost.

Fisken er super nem at lave – det er faktisk fastfood. Spis den med en grøn salat og lækkert brød, eller med nye kogte kartofler eller en bønnesalat måske?_R5A0164

Ovnstegt bars
4 personer

1 bars, ca 800-1000 g
1 stor tomat
½ citron
1 håndfuld taggiasche oliven
3-4 kviste rosmarin
olivenolie
salt og sort peber

1. Skyl fisken og indvendigt og udvendigt og dup den tør med køkkenrulle. Skær 3-4 ridser i den på hver side og smør den ind i olivenolie. Krydr begge sider med salt og peber og læg fisken i et ovnfast fad.

2. Skær tomat og citron i små tern og vend det med et par skefulde olivenolie. Riv rosmarinen lidt i stykker og mas den sammen med tomat og citron i olivenolien. Fordel det over fisken og steg den i en 225 gr. varm ovn i 20-30 min. De sidste 10 minutter af stegetiden drysses oliven over fisken og steger med. Du kan også lave fisken på grill med låg.

6 Comments

Post A Comment

  • Hasse Hansson
    Posted at 11:44h, 29 juli Svar

    Havbars var “ugens fisk” hos den lokale fiskehandler: 35 kr. pr. stk. i portionsstørrelse. De blev rigtig gode med din opskrift: Dejligt saftige, og blandingen af citron, tomater, rosmarin og oliven gav en dejlig smag. Med et glas kold rosé var der hurtig og dejlig aftensmad.

    Tak for en god opskrift

    • Mira Arkin
      Posted at 08:26h, 30 juli Svar

      Åh hvor dejligt at høre – godt at det var et hit 😀

  • Finn Nestén
    Posted at 19:41h, 02 marts Svar

    Skøn og anderledes opskrift. Tak for god inspiration!

    • Mira Arkin
      Posted at 22:38h, 02 marts Svar

      Selv tak, Finn. Det glæder mig at høre 😀

  • Bea
    Posted at 09:24h, 18 august Svar

    Hvor er det altså en smuk ret! Kan man ligeså stille glide kødet ef benene, eller hvordan gør man det nemmest til servering?, tak.

    • Mira Arkin
      Posted at 09:47h, 18 august Svar

      Ja, det kan man nemlig. Det er nemt.