Nytårsmenu 2017 – links og hvad jeg selv skal spise
Hvis du går og mangler inspiration til nytårsmenuen i år, så har jeg gennem flere år skrevet blogindlæg med masser af gode idéer til netop det. Hvis du søger på Nytår i mit søgefelt, kommer der en masse op. Du kan også se her (den nemme),, her (den lidt sværere) og her (lidt af hvert) for lidt inspark fra bloggens mange opskrifter.
Vi holder nytår med mine forældre og menuen er ikke helt fastlagt endnu. Vi talte dog om det ved morgenbordet: mine forældre har importeret en foie gras au torchon fra Frankrig. Den laver vi måske et hjemmebagt brioche til efter Mikas perfekte opskrift. Forretten freestyler jeg efter udvalget, når vi køber ind. Jeg tænker noget torskeryg med kål på flere måder (grillet, råt, pureret) og måske en skilt kærnemælks sauce. Til hovedret har min far lige bestilt et koloenormt stykke okse tyndsteg (med både filet og mørbrad på), som vi helsteger. Vi har ikke styr på tilbehør endnu, men en morkelsauce er ikke utænkelig. Min mor står for desserten og her bliver der talt om chokolademoussekage. Det skal nok blive godt.
No Comments