Norsk julehygge med slow tv

Norsk julehygge med slow tv

Vi har holdt jul hos Peters søster i Norge. Her er et par snapshots fra dagene deroppe. 

Nu er vi tilbage i Danmark og besøger mine forældre i Nordjylland. Jeg sidder i stuen med min far, som har sat rigtig smuk musik fra Hebriderne på. Gamle gæliske sange, som alle lyder som noget elverne i Ringenes Herre har lavet. Noget med smukke kvindestemmer, harpe og sækkepibe.

I Norge var der slow tv med live ovn-optagelse af ribbe, der blev langtidsstegt. Det kunne man så gå og stene over. Måske ikke helt så spændende som NRKs 7 timer lange optagelse fra Bergen tog-banen, men stadig ret hypnotiserende at stirre på sværen der steger.

Min svigerinde Mette går all-in på julen med særlige julegardiner, duge og hele pivtøjet. Der var til og med juletræ i både stuen og på 1. sal.

Peter havde medbragt cocktailudstyr, så vi ikke gik ned på sprut (noget jeg altid frygter ved besøg i Norge!). Lige før de øvrige gæster kom juleaften, fik vi lige bællet en Mai Tai (i ølglas, but who cares). Så følte vi os dejligt afslappede.

Imens sad Mette i havfruestilling på gulvet foran komfuret, så hun kunne holde øje med sværen på de frilandsflæsækestege, vi havde medbragt fra Danmark. I ægte feminin multitasking-stil fik hun lige rørt lidt i sovsen imens.

Her er Otto flankeret af sin kusine og sin fætter, mens julemanden venter på at blive lukket ind. Otto købte overhovedet ikke onkel Eivinds forklædning, men gik straks hen og hviskede til Peter “at det bare var en med en maske på!”. Han ville nu gerne have gaverne alligevel.

Jeg fik ikke taget billeder af selve julemaden, men det var den sædvanlige omgang flæskesteg med det hele – også surkål, som man spiser meget i Norge. Mit lille bidrag var at lave rødkål, som jeg lavede med balsamico og clementinsaft.

Dagen efter fik vi hygget med et glas portvin og kager. Der var mettes berlinerkranse (dem på det øverste billede), som jeg elsker, og alle mulige andre ting, bl.a. smultringe (der minder om det vi i Danmark kalder norske kleiner).

Og så 2. juledag orkede jeg pludselig ikke mere jul og så var det fantastisk at spise en rugbrødsmad med Mettes gode juleskinke og et par spejlæg på og en ordentlig røvfuld dijon sennep.

Nu er vi i Nibe og her står den på planlægning af nytårsmad (det bliver noget med en stor tyndsteg med både filet og mørbrad på, nogle morkler og en kartoffelsoufflé). Vi får besøg af Jacob i morgen (som har 2 kilo jomfruhummere med) og der er vin i kælderen, der trænger til at blive drukket. Jeg tror vi klarer den.